V11. Much Ado About Nothing
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at udvalget bevilger en underskudsgaranti på 36.000 kr. (18 x 2000 kr.)
Problemstilling
På grund af en teknisk fejl er der ikke fremstillet en oversigtsblanket for ansøgningen, så den opsummeres i stedet i det følgende.
Titel: William Shakespeare's "Much Ado About Nothing"
Startdato: 14-08-2023
Slutdato: 02-09-2023
Antal opførsler: 18
Sted: Botanisk Have, Gothersgade 128, 1123 København K
Ønsket støttebeløb: 36.000
Navne på deltagende kunstnere/grupper:
Instruktør: Thomas Magnussen
Konsulent: Lars Mikkelsen
Scenograf: Marie ì Dali
Skuespillere:
Ian Burns
Benjamin Stender
Jefferson Bond
Alexandra Jespersen
Thea Schok
Rasmus Emil Mortensen
Kevin Kiernan-Malloy
Søren Højen
Linda Elvira
Kort projektbeskrivelse:
For 4.gang slår Aer Hours Theatre Company (AHTC) portene op til Botanisk Have i København, en omgang Shakespeare på originalsproget! Det gør de med den udødelige komedie Much Ado About Nothing, der har alle klassiske plotpunkter som man kender fra Shakespeares forfatterskab: Uskyldig kærlighed, forvekslinger og misforståelser, maskebal, bryllupsceremoni og falde- på-halen komik.
Persongalleriet er mindst lige så farverigt og spænder alt fra det unge elskende par Claudio og Hero over det ikoniske par Beatrice og Benedick til den gode Hertug Don Pedro, dennes forsmåede halvbror Don John og den småt bemidlede byvagt The Watch under ledelse af Dogberry og Verges.
Igen i år vil forestillingen blive instrueret af Thomas Magnussen med Lars Mikkelsen som konsulent. De to har tidligere både være nomineret - og vundet Aarets Reumert for deres fortolkninger af Shakespeare.
Som teatergruppens navn indikerer, spiller vi teater "efter lukketid". På denne måde får publikum mulighed for at opleve, hvordan haven, der ellers kun kan opleves om dagen, forvandles i skumringen og det begyndende aftenmørke og bliver en del af kulissen i Shakespares fantastiske fortælling.
Kort beskrivelse af formidling:
Statens Naturhistoriske Museum og Botanisk Have har et kæmpe PR apparat, som de stiller til rådighed for forestillingen. De vil sende nyhedsbreve ud til deres mere end 18.000 abonnenter; De vil sætte plakater op i både haven og på museet, og de vil køre online-kampagner og kampagner i trykte medier. Derudover afholdes en del af prøver havens åbningstid, hvilket vi har erfaring med fra tidligere år, tiltrækker en hel del betalende publikummer.