Fastholdelse af underskudsgaranti til "Maskedans"
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at udvalget beslutter, om de kan godkende revideret budget og projektgrundlag for "Maskedans"
Problemstilling
Scenekunstudvalget bevilgede i mødet den 22. november 2023 et tilskud på 15.000 kr. til 2 forestillinger af "Maskedans".
Ansøgningen blev behandlet på baggrund af det vedlagte budget (bilag 1).
Ansøger oplyste den 18. juni 2024, at forudsætningerne for at afvikle projektet har ændret sig, da projektet ikke havd opnået den ønskede finansiering.
De konkrete ændringer var:
- Revideret budget for projektet maskedans
- Ændring i premieredato. til d. 7 august 2024 på Dansekapellets udendørsscene
- Varighed reduceret fra 45 min til 10 min lang performance
Vedlagt er revideret budget (bilag 2). Da revidering af budgettet er af en større grad, end forvaltningen kan godkende, forelægges det reviderede budget og projektgrundlag til behandling af udvalget.
Projektet er forventet afviklet den 7. august. Forvaltningen har endnu ikke modtaget endeligt regnskab for projektet.
Løsning
Forvaltningen indstiller til udvalget, at de tager stilling til, om bevillingen kan fastholdes til projektet på baggrund af det nye materiale.
Hvis udvalget fastholder bevillingen, vil afrapporteringen for projektet blive behandlet med udgangspunkt i det nye projektgrundlag og budget.
Hvis udvalget ikke godkender det reviderede budget og projektgrundlag, vil afrapportering for projektet blive behandlet på det oprindelige grundlag, hvilke vil have som konsekvens, at forvaltningen ikke kan godkende afrapportering og vil anmode bevillingsmodtageren om at tilbagebetale tilskuddet på 15.000 kr.
Økonomi
Eventuel tilbagebetaling af tilskud vil blive tilbageført til udvalgets disponible midler for budget 2024. Midlerne vil i så fald kunne uddeles i forbindelse med udvalgets møde i november til projekter, som afvikles i 2024.
Beslutning
Udvalget valgte ikke at godkende revideret budget og projektgrundlag.