Mødedato: 31.01.2024, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Stillingtagen til proces for arbejdet med Strategi 2024-2025

Se alle bilag
Musikudvalget skal tage stilling til proces for det videre arbejde med udvalgets strategi for 2024-2025.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at

  1. Musikudvalget godkender udkast til proces for arbejdet med Strategi 2024-2025. 

Problemstilling

Musikudvalget godkendte på mødet den 19. september 2023 strategi for udvalgets arbejde i 2024-2025 (bilag 1).

Løsning

Forvaltningen foreslår at det fremadrettede arbejde med strategien deles op i de tre overordnede visioner:

  • Københavns Musikudvalg vil arbejde på at styrke den musikalske fødekæde med henblik på vedvarende og vedholdende udvikling
  • Københavns Musikudvalg vil give adgang til musik for alle ved at understøtte en levende musikby
  • Københavns Musikudvalg vil arbejde for musisk diversitet i alle aspekter af strategien

De underliggende handlingsplaner for visionerne drøftes på udvalgsmøder i resten af 2024, hvor der for de enkelte punkter kan iværksættes konkrete initiativer.

Udkast til proces

Det foreslås, at den første vision drøftes på to møder, da der til dette punkt er 10 underliggende handlingsplaner.

Forvaltningen foreslår nedenstående proces. 

6. marts 2024

Drøftelserne tager udgangspunkt i 'Københavns Musikudvalg vil arbejde på at styrke den musikalske fødekæde med henblik på vedvarende og vedholdende udvikling', hvor følgende handlingsplaner kan gennemgås:

Der skal være adgang til musikoplevelser for alle børn:

1. Musikudvalget har fokus på, at arrangementer, der retter sig mod børn, ikke nødvendigvis forudsætter entré

2. Det er væsentligt, at børn også får mulighed for at være aktive deltagere i musikken

Samarbejde med Børne- og Ungeforvaltningen:

3. Fokus på at der etableres kommunale musikskoler, samt ydes støtte til private musikskoler og musikforeninger i alle bydele, da Musikskolen i den nuværende form ikke har nok kapacitet til at imødekomme behovet

4. Musikudvalget vil gerne inviteres ind i tværgående arbejdsgrupper mellem Børne- og Ungeforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen samt mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen med henblik på at understøtte den musikalske fødekæde.

29. maj 2024

Drøftelserne tager fortsat udgangspunkt i 'Københavns Musikudvalg vil arbejde på at styrke den musikalske fødekæde med henblik på vedvarende og vedholdende udvikling', hvor følgende handlingsplaner kan gennemgås:

Den musikalske fødekæde:

5. Musikudvalget peger på behovet for flere øve- og studiefaciliteter for at understøtte den dansk producerede musik.

6. Musikudvalget ønsker at arbejde med forståelsen af talenter/vækstlaget, herunder forskellen på amatør og professional for bedst at kunne understøttes denne gruppe.

7. Musikudvalget ønsker at undersøge, hvordan de Regionale Spillesteder understøtter vækstlaget, hvilket de skal ifølge rammeaftalerne, og dermed skabe mulighed for en dialog og fælles forståelse af vækstlaget

8. Musikudvalget vil gerne arbejde for, at der bliver udpeget flere Regionale Spillesteder i Københavns Kommune, bl.a. ved at modne de nuværende støttede spillestedet

9. Musikudvalget ønsker at skabe et datagrundlag for den musikalske fødekæde i Københavns Kommune. Data skal bruges som grundlag for fremtidige handleplaner

10. Hovedstaden er en naturlig katalysator for dansk musik, og Musikudvalget ønsker at fokusere på dette i arbejdet med den musikalske fødekæde, herunder at arbejde for at gøre København til Spil Dansk kommune.

14. august 2024

Drøftelserne tager udgangspunkt i ’Københavns Musikudvalg vil give adgang til musik for alle ved at understøtte en levende musikby’, hvor følgende handlingsplaner gennemgås:

1. Musikudvalget vil arbejde på, at det bliver nemmere for arrangører m.fl. at få adgang til at kunne arrangere udendørs koncerter og sætte fokus på de forhindringer, som musikarrangører møder

2. Musikudvalget ønsker at skabe politisk opmærksomhed på udfordringer vedrørende støjklager, der truer etablerede spillesteder med lukning og i stedet bakke op om den levende musikby.

3. Musikudvalget vil gerne gøre Nattelivsudvalget opmærksom på musikkens vigtighed i en hovedstad, og en skelnen mellem støj og musik, så det ikke alene er de negative aspekter, der fokuseres på.

4. Musikudvalget ønsker at skabe fokus på arrangør- og genrevækstlaget, og forbedre disses vilkår ved at øge samarbejdet med de øvrige udvalg

25. september 2024

Drøftelserne tager udgangspunkt i 'Københavns Musikudvalg vil arbejde for musisk diversitet i alle aspekter af strategien', hvor følgende handlingsplaner gennemgås:

1. Musikudvalget ønsker en generel fokus på musisk diversitet, i forhold til køn, smalle genre og nytænkende projekter i deres drøftelser

2. Musikudvalget vil i behandling af ansøgninger til alle udvalgets puljer have fokus på diversitet

3. Musikudvalget vil have et særligt fokus på genrer, især de smalle genrer, med henblik på at sikre en bred repræsentation af genrer i København

4. Musikudvalget vil have et særligt fokus på nytænkende projekter i deres behandling af ansøgninger.

27. november 2024

Status på arbejdet med strategien i 2024, og beslutning om det videre arbejde i 2025. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Såfremt udvalget godkender proces for arbejdet med strategi 2024-2025 vil forvaltningen sætte drøftelsespunkterne på møderne i resten af 2024. 

Beslutning

Temaerne den 6. marts og 29. maj 2024 byttes om, så temaet ´Den musikalske fødekæde´ drøftes den 6. marts 2024..

Herefter blev processen godkendt. 


Til top