Mødedato: 30.11.2022, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Stillingtagen til ansøgninger til listen 2023 (koncerter på pleje- og aktivitetscentre)

Se alle bilag

Musikudvalget skal udvælge solister og bands til listen for 2023.

Alle ansøgninger kan læses under dagsorden den 10. oktober 2022. Dagsordenen er ikke publiceret til kk.dk.

Tidligere beslutninger

Ved budgetforhandlingerne for 2020 blev det vedtaget, at der i 2020-2023 afsættes 500.000 kr. årligt til støtte til musikerhonorar til koncerter på Pleje- og aktivitetscentre i Københavns Kommune.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Musikudvalget

  1.  godkender indstillingerne, der er vedlagt indstillingen. (Bilag 1)
  2. beslutter, hvilke af de nye ansøgere der skal på listen i 2023

Problemstilling

Musikudvalget skal beslutte hvilke solister og bands, der skal fremgå af listen for 2023, som pleje- og aktivitetscentrene kan bruge til at booke musikalske oplevelser til de ældre.

Ansøgningsfristen for at komme på listen over musikere (koncerter på pleje- og aktivitetscentre) var den 19. september 2022.

Efter fristens udløb var der modtaget 92 ansøgninger, hvoraf 25 af ansøgerne var nye, det vil sige ansøgere der ikke fremgik af listen for 2022. På Musikudvalgets møde den 15. august 2022 blev det besluttet, at udvalget alene skal udarbejde indstillinger vedrørende nye ansøgninger. Forvaltningen har udarbejdet indstillinger for de ansøgere, der tidligere har været godkendt af Musikudvalget.

På mødet den 15. august 2022 blev det ligeledes besluttet, at de to indstillingsgrupper så vidt muligt skulle dele de nye ansøgninger ligeligt.

Forvaltningen har derfor delt ansøgningerne således:

  • Den rytmiske indstillingsgruppe behandler ansøgninger fra pkt. 2 til pkt. 42. Heraf er 12 ansøgninger nye.
  • Den klassiske indstillingsgruppe behandler ansøgninger fra pkt. 43 til pkt. 93. Heraf er 13 ansøgninger nye.

Økonomi

Der er i alt 193 honorarer, der skal fordeles ud på pleje- og aktivitetscentre i Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fordeler honorarerne ud på de enkelte pleje- og aktivitetscentre. Sekretariatet har øremærket 60.000 kr. af det samlede budget til betaling af KODA afgifter.

Videre proces

I starten af januar 2023 publiceres listen over solister og bands på kommunens hjemmeside. Forvaltningen vil samtidigt give pleje- og aktivitetscentrene besked om, at listen er offentlig tilgængelig. Herefter kan pleje- og aktivitetscentrene booke solister eller bands direkte fra listen.

Beslutning

Musikudvalget besluttede at godkende forvaltningens indstilling. (bilag 1)

Musikudvalget besluttede endvidere, at give afslag til Lucy Saskia Bannon, da musikken ikke er det bærende element.

Musikudvalget godkendte herefter de øvrige nye ansøgninger for 2023.

Til top