Mødedato: 30.11.2022, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Stillingtagen til ansøgning om honorarstøtte i 2023 fra Mayhem

Musikudvalget skal behandle ansøgning fra Apostlenes Gerninger om honorarstøtte i 2023 på Mayhem.

Tidligere beslutninger

Musikudvalget behandlede ansøgninger om honorarstøtte for 2023 på mødet den 28. september 2022 og uddelte hele honorarstøttepuljen. 

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at:

  1. Musikudvalget tager stilling til ansøgning fra Apostlenes Gerninger om 100 honorarklip til Mayhem i 2023.

Problemstilling

Den 3. november 2022 kontakter Apostlenes Gerninger forvaltningen, da de er blevet oplyst af Statens Kunstfond, at de ikke opfylder betingelserne for honorarstøtte, da de ikke har modtaget et kommunalt tilsagn.

Forvaltningen undersøgte herefter i det digitale ansøgningssystem, om der lå en ansøgning fra Mayhem. Det viste sig, at der lå en ansøgning fra Apostlenes Gerninger, modtaget den 15. august 2022, det vil sige inden for ansøgningsfristen.

Ansøgningen var fejlet i levering til sagsbehandler og vores journaliseringssystem, og der var hverken givet besked til sagsbehandler, systemejer eller ansøger om at ansøgningen ikke var kommet korrekt frem.

Løsning

Udvalget skal behandle ansøgning fra Apostlenes Gerninger om honorarstøtte i 2023 på Mayhem.

Nedenstående tabel viser støtten til Apostlenes Gerninger fra udvalget og statens kunstfond i 2021 og 2022, hvor Mayhem de seneste år har modtaget 30 honorarklip. Herudover viser tabellen oplysninger vedrørende Apostlenes Gerningers ansøgning for 2023.

Kommunal støtte 2022

Kommunal støtte 2021

Statslig støtte 2022

Statslig støtte 2021

Forventede udgifter i 2023

Ansøgte klip for 2023

Bydel

Kommunal/ privat

30 klip

30 klip

30 klip

30 klip

226.774 kr.

100

Ø

Privat

 

Statens Projektstøtteudvalg for Musik behandler ansøgninger om honorarstøtte for 2023 den 30. november 2022. Statens Projektstøtteudvalg for Musik er blevet orienteret om, at Musikudvalget ligeledes behandler ansøgningen fra Apostlenes Gerninger den 30. november 2022.

Økonomi

Eventuel støtte til Apostlenes Gerning vil skulle tages fra udvalgets budget til løbende ansøgninger for 2023. 

Videre proces

Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets beslutning orientere ansøger og Statens Projektstøtteudvalg for Musik.

Beslutning

Musikudvalget besluttede, at bevilge Mayhem 30 honorarklip svarende til 34.500 kr. der finansieres fra de frie midler. 

Musikudvalget anmodede forvaltningen om at der bliver lagt en indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget om at dække støtten til Mayhem, så den ikke belaster Musikudvalgets frie midler for 2023. 

Til top