Mødedato: 29.11.2023, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Drøftelse af proces for behandling af honorarstøtten fremadrettet

Musikudvalget skal drøfte den fremadrettede proces for behandling af honorarstøtteansøgninger. 

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at 

  1. Musikudvalget drøfter den fremadrettede proces for behandling af ansøgninger om honorarstøtte. 

Problemstilling

Musikudvalget besluttede den 19. september 2023 fordeling af honorarstøtte for 2023/24. I den forbindelse var der et ønske fra udvalget om, at drøfte den fremadrettede proces for behandling af ansøgninger om honorarstøtte.

Løsning

Ansøgningsfristen for honorarstøtten ligger hvert år medio august. Budgettet for honorarstøtten er på ca. 5 mio. kr. årligt.

En indstillingsgruppe bestående af 4-5 medlemmer fra Musikudvalget afsætter 1-2 dage, hvor ansøgningerne i fællesskab gennemgås, og der udarbejdes en indstilling til det samlede udvalg. Indstillingen forelægges Musikudvalget på det ordinære møde i september. 

Ansøgningsfristen for at søge honorarstøtte hos Statens Projektstøtteudvalg for Musik er hvert år ca. primo oktober. 

Musikudvalget skal drøfte den fremadrettede proces for behandling af ansøgninger om honorarstøtte. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Forvaltningen vil på baggrund af Musikudvalgets drøftelser udarbejde udkast til proces for behandling af ansøgninger om honorarstøtte.

Beslutning

Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets drøftelser udarbejde forslag til ny proces for behandling af honorarstøtten til godkendelse på næste møde. 
Til top