Stillingtagen til anmodning om foretræde fra VEGA
Indstilling
Kultur- og fritidsforvaltningen indstiller, at
- Musikudvalget tager stilling til foretrædeanmodning fra VEGA.
Problemstilling
Musikudvalget har forud for Kultur- og fritidsudvalgets udpegning af regionale spillesteder 2025-2028 afgivet høringssvar vedrørende de indkomne ansøgninger.
VEGA har den 17. maj 2024 indsendt en anmodning om foretræde (bilag 1) ved et kommende udvalgsmøde, da de ønsker at drøfte indholdet af udvalgets høringssvar i forbindelse med udpegning af regionale spillesteder 2025-2028, herunder ønsker VEGA at præcisere de vilkår, som VEGA opererer indenfor.
Løsning
Musikudvalget skal tage stilling til, om udvalget vil imødekomme anmodningen fra VEGA, således at en drøftelse af høringssvaret i forbindelse med udpegning af regionale spillesteder 2025-2028 bliver sat på dagsordenen den 14. august 2024 samt, at VEGA i den forbindelse får foretræde på udvalgets møde.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen vil orientere VEGA om udvalgets beslutning.