Drøftelse af KUBI-planen med henblik på høringssvar
Musikudvalget skal drøfte Kulturhus- og Biblioteksplanen 2025-2028 med henblik på at afgive høringssvar inden endelig behandling på Kultur- og Fritidsudvalgets møde lørdag den 22. februar 2025.
Indstilling
Kultur- og fritidsforvaltningen indstiller,
- at Musikudvalget drøfter KUBI-planen med henblik på at afgive høringssvar til Kultur- og fritidsudvalget.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen har på baggrund af inddragelsesprocessen og de politiske pejlinger udarbejdet et høringsudkast til KUBI-planen (bilag 1). Kultur- og Fritidsudvalget har på deres møde d. 24. oktober 2024 bedt om, at udkastet sendes i offentlig høring i otte uger på kommunens høringsportal ’Bliv hørt’.
Desuden er det besluttet at sende høringsmaterialet til de interessenter, der har bidraget til udkastet, herunder Lokaludvalg, foreninger, kulturaktører samt bidrag på Københavnermøder og særskilte dialogmøder samt til relevante udvalg og råd under Københavns Kommune.
Løsning
Kulturhus- og Biblioteksplanen 2025-2028 har til formål at konkretisere Kultur- og Fritidspolitikkens ambition om at gøre byens kulturhuse og biblioteker til stærke lokale samlingspunkter i bydelene. Ved at sammentænke biblioteker og kulturhuse skal der skabes et stærkere og mere sammenhængende lokalt kulturtilbud, hvor flere københavnere får mulighed for at deltage i kulturlivet.
Planen tager desuden afsæt i en by, der vokser, og hvor der skal leveres kultur til stadigt flere københavnere. Med KUBI-planen fastlægges de kommende års prioriteringer (indsatserne) for det kommunale kulturtilbud i København.
Kulturhus- og Biblioteksplanen 2025-2028 behandles endeligt på Kultur- og Fritidsudvalgets møde lørdag den 22. februar 2025.
Musikudvalget skal drøfte planen med henblik på at afgive høringssvar.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets drøftelse udarbejde udkast til høringssvar der sendes i skriftlig votering i udvalget forud for fremlæggelse for Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutning
Musikudvalgt drøftede udkast til KUBI-planen.
Forvaltningen vil udarbejde udkast til høringssvar, der sendes i skriftlig votering.