Mødedato: 27.11.2024, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Stillingtagen til ansøgninger til musikerlisten 2025 (koncerter på pleje- og aktivitetscentre)

Se alle bilag

Musikudvalget skal udvælge solister og bands til listen for 2025 vedrørende koncerter på Pleje- og Aktivitetscentre.

Alle ansøgninger kan læses under dagsorden den 1. oktober 2024. Dagsordenen er ikke publiceret til kk.dk

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Musikudvalget

  1. godkender indstillingen til musikerlisten 2025

Problemstilling

Musikudvalget skal beslutte hvilke solister og bands, der skal fremgå af listen for 2025, som pleje- og aktivitetscentrene kan bruge til at booke musikalske oplevelser til de ældre.

Ansøgningsfristen for at komme på listen over musikere (koncerter på pleje- og aktivitetscentre) var den 15. september 2024.

Ved fristudløb er der indkommet 85 ansøgninger, hvoraf 25 var nye ansøgere.

Løsning

Musikudvalget blesuttede på møde den 14. august 2024, at nedsætte et indstillingsudvalg bestående af Anders Malta, Eva Rehling og Iben Vestergård, til at gennemgå alle ansøgningerne vedrørende musikerlisten 2025.

Indstillingsudvalget har indstillet 82 til godkendelse og 3 til afslag (bilag 1).

Økonomi

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fordeler honorarerne ud på de enkelte pleje- og aktivitetscentre.

Videre proces

I starten af januar 2025 publiceres listen over solister og bands på kommunens hjemmeside. Forvaltningen vil samtidigt give pleje- og aktivitetscentrene besked om, at listen er offentlig tilgængelig. Herefter kan pleje- og aktivitetscentrene booke solister eller bands direkte fra listen.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt. 
Til top