Mødedato: 15.08.2022, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Stillingtagen til program for spillestedsrundtur i efteråret

Musikudvalget skal tage stilling til om programmet for spillestedsrundturen tirsdag den 1. november 2022 kan godkendes, og om den skal afsluttes med et besøg hos Flere Fugle i Nord Vest.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at:

  1. Musikudvalget tager stilling til om programmet for spillestedsrundturen den 1. november 2022 kan godkendes
  2. Musikudvalget tager stilling til om rundturen skal afsluttes med et besøg hos Flere Fugle i Nord Vest.

Problemstilling

Forvaltningen har tidligere planlagt ture til forskellige honorarstøttede spillesteder i København for de tidligere Musikudvalg.

Der har ikke været gennemført en rundtur siden efteråret 2019 grundet corona, hvor det tidligere Musikudvalg besøgte de tidligere regionale spillesteder.

I 2020 og i 2021 blev der planlagt, men ikke gennemført, en rundtur til High Voltage, Drop Inn og Kayak Bar.

Løsning

Forvaltningen foreslår på denne baggrund at rundturen tirsdag den 1. november 2022 bliver som nedenfor:

Tidspunkt

Spillested

 16.30 - 17.00 

Kayak Bar, Børskaj 12, 1221 København K

 17.00 - 17.15

Transport på cykel/gang

 17.15 - 17.45

Drop Inn, Kompagnistræde 34, 1208 K

 17.45 - 18.00 

Transport på cykel/gang

 18.00 - 18.30

High Voltage, Axeltorv 3, 1609 K

 

Forvaltningen foreslår, at spillestedsrundturen eventuelt kan sluttes af med et besøg hos Flere Fugle, Rentemestervej 57, 2400 NV, da det blev nævnt som et forslag på mødet den 13. juni 2022.

Flere Fugle er et bageri, bar, spise- og eventssted. Flere Fugle er ikke et honorarstøttet spillested.

Rundturen vil så se således ud:

Tidspunkt

Spillested

16.30 - 17.00

Kayak Bar, Børskaj 12, 1221 K

17.00 - 17.15

Transport på cykel/gang

17.15 - 17.45

Drop Inn, Kompagnistræde 34, 1208 K

17.45 - 18.00

Transport på cykel/gang

18.00 - 18.30

High Voltage, Axeltorv 3, 1609 K

18.30 - 19.00

Transport på cykel/taxa

19.00 - 19.30

Flere Fugle, Rentemestervej 57, 2400 NV

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen kontakte spillestederne.

Beslutning

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 2. at-punkt blev drøftet, og det blev besluttet, at forvaltningen på baggrund af udvalgets drøftelser og forslag skal fremlægge et forslag til en ny rundtur i foråret.

Til top