Mødedato: 14.08.2024, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Stillingtagen til ansøgning fra Nocturnes på Copenhagen Jazzfestival

Se alle bilag

Musikudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Mikkel Ploug Petersen om 14.500 kr. i støtte til Nocturnes på Copenhagen Jazzfestival den 7. til 11. juli 2024 i Studenterhuset og Cafe Blågårds Apotek, da ansøger har indsendt nye oplysninger.

Tidligere beslutninger

Musikudvalget meddelte den 29. maj 2024 afslag på ansøgning om støtte fra ansøger, da det ikke fremgik af ansøgningen at der blev taget entre til koncerterne. 

Indstilling

Kultur- og fritidsforvaltningen indstiller, at

  1. Musikudvalget tager stilling til ansøgning fra Mikkel Petersen om 14.500 kr. i støtte til Nocturnes på Copenhagen Jazzfestival på Studenterhuset den 7. til 11. juli 2024. 

Problemstilling

Musikudvalget besluttede på deres møde den 29. maj 2024 at meddele ansøger et afslag, da der ikke tages entre til koncerterne, eller som minimum var forklaret tilstrækkeligt, hvorfor der eventuelt ikke tages entre (bilag 1).

Ansøger har efterfølgende henvendt sig til forvaltningen, da der tages entre til koncerterne (bilag 2).

Løsning

Musikudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Mikkel Petersen, da ansøger efterfølgende har oplyst, at der tages entre til koncerterne. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets beslutning orientere ansøger. 

Beslutning

Musikudvalget besluttede, at fastholde det tidligere meddelte afslag med begrundelsen, at oplysningerne skulle have indgået i den oprindelige ansøgning.

Til top