Stillingtagen til spillestedsrundtur i efteråret 2024
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at:
- Musikudvalget godkender udkast til program for spillestedsrundturen den 25. september 2024.
Problemstilling
Spillestedsrundturene har bl.a. til formål at besøge honorarstøttede spillesteder i København.
I forbindelse med godkendelse af mødeplan for 2024, godkendte Musikudvalget samtidig, at der gennemføres en spillestedsrundtur den 25. september 2024.
Løsning
Spillestedsrundturen afholdes onsdag den 25. september 2024 kl. 18.30-20.00, i forlængelse af det ordinære Musikudvalgsmøde.
Det nuværende og de tidligere Musikudvalg, har besøgt følgende spillesteder:
Jolene, Råhuset, Flere Fugle/Demokratigarage, World Scene Platform, Den Anden Side, Drop Inn, Musikforeningen Live Jazz på Jazzcup, Paradise Jazz, La Fontaine, Charlie Scotts, KB Hallen, VEGA, ALICE, Bremen, H9, Foreningen Studenterhuset, Tranquebar, Koncertkirken, Cafe Blågårds Apotek, Mayhem, Osramhuset, Stengade, Rust, Huset-KBH, Mojo Blues Bar og Pumpehuset.
Forvaltningen foreslår, på baggrund af tidligere rundture i det nuværende og de tidligere Musikudvalg følgende program for en spillestedsrundtur:
Tidspunkt |
Spillested |
18.30 - 18.50 |
Transport (cykel/taxa) |
18.50 - 19.20 |
Basement, Enghavevej 42, 1674 V |
19.20 - 19.30 | Transport(cykel/taxa) |
19.30 - 20.00 | Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 SV |
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt udvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen kontakte spillestederne.