Mødedato: 13.06.2022, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Stillingtagen til dialogmøde med Frederiksberg Musikudvalg

Musikudvalget skal drøfte og tage stilling til, om forvaltningen skal arbejde for at arrangere et dialogmøde mellem udvalget og Frederiksberg Musikudvalg. 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at:

  1. Musikudvalget skal tage stilling til, om forvaltningen skal arrangere et dialogmøde mellem udvalget og Frederiksberg Musikudvalg

Problemstilling

Det tidligere Musikudvalg forsøgte i 2019/20 at arrangere et dialogmøde mellem udvalget og Frederiksberg Musikudvalg. Det lykkes på grund af coronarestriktioner ikke at arrangere et dialogmøde.

Frederiksberg Musikudvalg har henvendt sig, da de ønsker at genoptage arbejdet med at arrangere et dialogmøde mellem det nye Musikudvalg i henholdsvis København og på Frederiksberg. 

Løsning

Musikudvalget på Frederiksberg er organiseret på samme måde som Københavns Musikudvalg i både opbygning og puljer.

Musikudvalget kan invitere Frederiksberg Musikudvalg til et dialogmøde, hvor udfordringer i København og Frederiksberg kan drøftes, herunder honorarstøtte, samarbejde med Statens Projektstøtteudvalg for musik og eventuel yderlig dialog med musikudvalg fra andre kommuner. 

Forvaltningen vil anbefale, at et eventuelt dialogmøde tidligst arrangeres til afholdelse i 2023, grundet en stor mødeaktivitet i efteråret 2022. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Såfremt Musikudvalget beslutter, at der skal arrangeres et dialogmøde, vil forvaltningen gå i dialog med sekretariatet for Frederiksberg Musikudvalg.

Beslutning

Musikudvalget besluttede, at takke ja tak til et dialogmøde med Frederiksberg Musikudvalg i løbet af foråret 2023.

Til top