Stillingtagen til program for dialogmøde med honorarstøttede spillesteder og musikforeninger
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at
- Musikudvalget godkender at dialogmødet afholdes i Stormgade 20, 5. sal
- Musikudvalget godkender program for dialogmøde med honorarstøttede spillesteder og musikforeninger.
Problemstilling
Københavns Musikudvalg skal hvert år mødes med honorarstøtteansøgerne for at fremme dialogen. Dialogmødet i år afholdes den 9. maj 2023 kl. 16.00-18.00.
Forvaltningen havde booket Hovedkassen på Rådhuset til dialogmødet. Da der skal holdes et arrangement i hallen, er det ikke muligt at anvende lokalet alligevel. Der skal derfor findes et nyt sted at afholde dialogmødet.
Musikudvalget drøftede på mødet den 8. februar 2023 emner til dialogmødet med de honorarstøttede spillesteder og musikforeninger, og bad forvaltningen om at spørge Statens Projektstøtteudvalg for musik, om de vil holde et oplæg til dialogmødet.
Løsning
Statens Projektstøtteudvalg for musik har vendt positivt tilbage, og Jens Jepsen fra Projektstøtteudvalg for musik vil gerne holde et oplæg.
Forvaltningen foreslår, at dialogmødet holdes i Stormgade 20, på 5. sal, hvor der er et stort lokale, som kan anvendes.
Forvaltningen foreslår nedenstående program:
kl. 16:00 - Velkomst, herunder præsentation af Musikudvalget ved Eva Rehling, næstforperson i Musikudvalget
kl. 16.20 - Oplæg om rammerne for honorarstøtteordningen, herunder spørgsmål fra deltagerne ved Eva Rehling, næstforperson i Musikudvalget.
kl. 16.50 Oplæg om Statens Projektstøtteudvalg for Musiks perspektiv på honorarstøtten m.v. ved medlem af Statens Projektstøtteudvalg for Musik Jens Jepsen.
kl. 17.30 Dialog mellem deltagerne og Københavns Musikudvalg
kl. 17.50 Afslutning ved Eva Rehling, næstforperson i Musikudvalget
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets beslutning sende invitation ud til honorarstøttede spillesteder og musikforeninger.
Beslutning
Musikudvalget godkendte at dialogmødet afholdes i Stormgade 20, 5. sal.
Musikudvalget godkendte endvidere programmet for dialogmødet.