Mødedato: 02.04.2025, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 2, udv. A
Medlemsforslag om at afholde møde med de øvrige fagudpegede udvalg på kunstområdet og eventuelt oprette et tværæstetisk udvalg
Medlemsforslag
Det forslås;
- at der afholdes møder med de øvrige fagudpegede udvalg på kunstområdet og eventuelt oprette et tværæstetisk udvalg.
(Stillet af Anders Malta)
Motivering
Anders Malta har en oplevelse af at udvalget nogen gange taber kvalificerede ansøgninger fordi de lander mellem 2 (eller flere) stole. Derfor foreslås det at der sættes et møde op med repræsentanter fra de øvrige fagudpegede udvalg på kunstområdet for at finde en løsning på problematikken og eventuelt oprette et særligt tværæstetisk (under)udvalg.
Beslutning
Udvalget besluttede, at sende en henvendelse til de øvrige fagudvalg, dels for at orientere om Musikudvalgets oplevelse med de tværkunstneriske ansøgninger, dels for at høre om de øvrige fagudvalgs erfaringer med de tværkunstneriske ansøgninger.
Anders Malta laver udkast til henvendelse.