Metodisk tilgang i undersøgelse om københavnernes holdning til restaurations- og nattelivet

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Nattelivsudvalget tager stilling til en metode for dataindsamling i undersøgelsen om københavnernes holdning til restaurations- og nattelivet.

Problemstilling

På baggrund af drøftelser i Nattelivsudvalget 2022-2023 er det besluttet, at der skal foretages en undersøgelse af københavnernes holdning til nattelivet i 2023. På Nattelivsudvalgets møde den 27. september 2023 besluttede udvalget, at undersøgelsen skulle omhandle følgende temaer:

• Københavnernes brug af restaurations- og natteliv
• Udbud af restaurations- og natteliv
• Fordeling af restaurations- og natteliv
• Gener fra restaurations- og natteliv

Det blev herudover aftalt, at forvaltningen skulle undersøge omkostninger og konsekvenser af repræsentativitet ved forskellige metoder i forbindelse med udvælgelse af undersøgelsens stikprøve – med henblik på forelæggelse for udvalget.

Løsning

Siden Nattelivsudvalgets beslutning den 27. september 2023 har sekretariat været i kontakt med forskellige leverandører. I en markedsundersøgelse er forvaltningen blevet præsenteret for to forskellige metodiske tilgange til dataindsamlingen. Begge metoder er tidligere anvendt af Københavns Kommune.

Modellerne er:  

• Model 1: Spørgeskemaundersøgelse via digital post (inkl. påmindelser vis SMS)
• Model 2: Spørgeskemaundersøgelse via webpanel suppleret med telefoninterviews

Nedenfor følger en kort fremlægning af de to metoder samt metodernes fordele og ulemper.

Model 1: Spørgeskemaundersøgelse via digital post

Her udarbejdes et spørgeskema, der egner sig til udsendelse via digital post med påmindelser via SMS. Med denne metode er det muligt at nå et stort antal respondenter. Leverandørerne har anbefalet at invitere mellem 6.000-10.000 borgere i denne undersøgelse (kan skaleres). Tidligere undersøgelser viser, at ca. 30 pct. vælger at deltage i undersøgelser udsendt via digitalpost.

Et eksempel på anvendelse af metoden er Københavns Kommunes Tryghedsundersøgelse (ØKF). Antal inviterede borgere via digital post: 14.499 (svarprocent på 28 pct.).

Økonomi: Forvaltningen har indhentet tilbud på en undersøgelse (spørgeskema via digital post med påmindelse via eBoks og SMS). En undersøgelse distribueret til 10.000 respondenter vil koste i omegnen af 130.00-150.000 kr.

Model 2: Spørgeskemaundersøgelse via webpanel og telefoninterviews

Her udarbejdes et spørgeskema, der sendes ud til et sammensat webpanel, herudover indhentes data via telefoninterviews (simpel tilfældig udtrækning). Deltagelse i webpaneler er typisk frivilligt, men kan være motiveret af incitamenter i form af lodtrækninger mv. Erfaringer viser en tilslutning på ca. 40 pct. fra lignende undersøgelser.

Et eksempel på anvendelse af metoden er Københavns Kommunes Udeserveringsundersøgelse (TMF). I undersøgelsen blev 1.083 borgere inviteret til at deltage via et webpanel (svarprocent 48 pct.) og 1.285 borgere blev kontaktet per telefon (svarprocent 39 pct.).

Økonomi: Forvaltningen har indhentet tilbud på en undersøgelse (spørgeskema via panel og telefoninterviews), hvor der sigtes efter1.800-2.000 respondenter til i omegnen af 120.000-140.000 kr. Antallet af inviterede borgere vil således være i omegnen af 4.000 borgere.

Fordele og ulemper ved modellerne

Model 1:

• Fordele: Hvis udvalget ønsker, at mere end 6000 borgere inviteres til undersøgelsen er model 1 mere økonomisk at skalere. En stor stikprøve kan være en fordel, når det kommer til at se på lokale forskelle inden for Københavns 12 bydele.
• Ulemper: Ved model 1 kan der være større udfordringer med repræsentativt på tværs af demografiske grupper sammenlignet med model 2, idet det er sværere at kontrollere, hvem der deltager i undersøgelsen (yderligere påmindelser om deltagelse kan tilkøbes).

Model 2:

• Fordele: Med sammensatte webpaneler og telefoninterviews kan der opnås en mere repræsentativ stikprøve ift. demografi sammenlignet med model 1, idet deltagelse i undersøgelser via digital post kan være lavere ved unge og ældre borgere.

   

• Ulemper: Modellen er omkostningsfuld at skalere, og der kan på den baggrund højst inviteres 6000 borgere til at deltage undersøgelsen. Sammenlignet med model 1, vil modellen således i mindre grad kunne anvendes til at sammenligne forskelle i lokalt (såfremt det er ønsket, at der sammenlignes på mere end to parametre). En anden ulempe ved telefoninterviews er, at der ved denne metode kan indgå færre spørgsmål end i et spørgeskema (cirka 15 spørgsmål).

Videre proces

På baggrund af Nattelivsudvalgets beslutning vil forvaltningen indgå aftale med en ekstern leverandør om opstart af undersøgelsen af Københavnernes holdning til restaurations- og nattelivet i 2023.