Opfølgning på forhandlinger om Budget 2024
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og miljøforvaltningen orienterer om resultatet af Budget 2024,
- at Nattelivsudvalget drøfter eventuel alternativ finansiering af initiativer, der ikke er finansieret i Budget 2024.
Problemstilling
Københavns Nattelivsudvalg har i 2022-2023 drøftet mulige initiativer på nattelivsområdet inden for temaerne Diskrimination, Støj og udeservering samt Kulturbåret natteliv. En arbejdsgruppe under Nattelivsudvalget har på den baggrund udarbejdet en forslag til konkrete indsatser på nattelivsområdet i 2024.
Nattelivsudvalget besluttede på mødet den 7. juni 2023 at anbefale fagudvalgene at tage stilling til, hvorvidt initiativerne skulle indgå i forhandlingerne om Budget 2024.
Endeligt anmodede Nattelivsudvalget forvaltningen om, at forvaltningen efter budgetforhandlingerne skulle vende tilbage med forslag til, hvordan initiativer, der ikke er finansieret i Budget 2024, vil kunne finansieres på alternativ vis.
Løsning
Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget blev hhv. den 21. august og den 25. august 2023 forelagt Nattelivsudvalgets forslag til indsatser i 2024, sagen fremgår af bilag 4.1. Teknik og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at henvise følgende indsatser til forhandlingerne om Budget 2024:
Under temaet støj og udeservering:
- Kontinuerlige støjmålinger til brug for f.eks. Natteværterne
- Vejledning til lydisolation af boliger ved måling af indtrængende støj
- Forsøg med støjdæmpning af udeservering
- Forsøg med afgrænsede rygeområder
- Forsøg med beværtningers værtskab på udearealer
Under temaet kulturbåret natteliv:
- Kortlægning af erfaringer med støjreduktion til koncerter, open air zoner
- Kortlægning af ”alternative” indendørs og udendørs lokationer til kulturarrangementer/natteliv
I september 2023 indgik Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti aftale om Københavns Kommunes budget for 2024.
I Budget 2024 er der ikke afsat finansiering til Nattelivsudvalgets forslag til indsatser på nattelivsområdet i 2024 under temaerne Støj og udeservering samt Kulturbåret natteliv (TM165).
På nattelivsområdet er der imidlertid afsat 1.1 mio. kr. årligt i 2024-2027 til den fortsatte administrative understøttelse af Nattelivsudvalgets opgaveløsning samt fortsat efterprøvelse af forpligtigelserne i Charter for et natteliv uden diskrimination (bevillingsudløb KF030).
Det bemærkes, at der i Budget 2024 ikke er afsat finansiering til initiativerne i Charter for et natteliv uden diskrimination: Uddannelsesforløb, dialogværktøj samt brancheforamøder.
Alternativ finansiering af Nattelivsudvalgets forslag til indsatser i 2024
I nedenstående tabel fremgår forvaltningens anbefalinger til finansiel udmøntning, såfremt Nattelivsudvalget ønsker at realisere et eller flere af de initiativer, som ikke realiseres med Budget 2024.
Det er forvaltningens vurdering, at de øvrige initiativer kan finansieres ved Nattelivspuljen på 1 mio. kr. (resterende beløb for 2023 er 774.000 kr.) eller gennem kommunens budget til undersøgelser på nattelivsområdet (0,5 mio. årligt) i 2024, jf. nedenstående.
Nattelivsudvalgets forslag |
Forslag til alternativ finansiering |
Nattelivspuljen |
Undersøgelser
|
Initiativer i Charter for natteliv uden diskrimination
1. Undervisningstilbud 2. Dialogværktøj 3. Brancheforamøder
|
Det anbefales, at initiativerne finansieres af midler fra Nattelivspuljen i 2023/2024. |
500 t. kr. pr. år til undervisning.
400 t. kr. pr. år. dialogværktøj
150 t. kr. pr. år. til brancheforamøder
|
|
Kontinuerlige støjmålinger til brug for f.eks. Natteværterne |
Det anbefales, at initiativet finansieres af midler fra Nattelivspuljen i 2023/2024.
|
560 t. kr. pr. år
(4 målepunkter) |
|
Vejledning til lydisolation af boliger ved måling af indtrængende støj |
Det anbefales, at initiativet finansieres under det eksisterende budget for undersøgelser i 2024.
|
|
90 t. kr. |
Forsøg med støjdæmpning af udeservering |
Det anbefales, at initiativet finansieres under det eksisterende budget for undersøgelser i 2024. |
|
350 t. kr.
(2 målepunkter) |
Forsøg med afgrænsede rygeområder (byrumsinitiativer) |
Det anbefales, at initiativet finansieres under det eksisterende budget for undersøgelser i 2024.
|
|
410 t. kr.
(2 målepunkter) |
Forsøg med beværtningers værtskab på udearealer |
Det anbefales, at initiativet finansieres under det eksisterende budget for undersøgelser i 2024.
|
|
270 t. kr. |
Kortlægning af erfaringer med støjreduktion til koncerter, open air zoner |
Det anbefales, at initiativet finansieres af midler fra Nattelivspuljen i 2023/2024.
|
30 t. kr. |
|
Kortlægning af ”alternative” indendørs og udendørs lokationer til kulturarrangementer/natteliv |
Det anbefales, at initiativet finansieres med midler fra Nattelivspuljen 2023/2024.
|
350 t. kr. |
|
Creative Footprint Report – kortlægning af nattelivets kulturelle og økonomiske betydning for København |
Det anbefales, at initiativet finansieres under det eksisterende budget for undersøgelser i 2024.
|
|
400 t. kr. |
Etablering af et ungeinddragelsesprojekt |
Det anbefales, at initiativet finansieres med midler fra Nattelivspuljen i 2023/2024 og indgår i arbejdet med Charter for et natteliv uden diskrimination.
|
150 t. kr. |
|
Videre proces
Såfremt Nattelivsudvalget ønsker at iværksætte et eller flere forslag til indsatser på nattelivsområdet i 2024, vil forvaltningen, i samarbejde med en arbejdsgruppe under Nattelivsudvalget, udarbejde en plan for finansiering og implementering af forslagene.
Beslutning
Ad. 1. at-punkt:
Nattelivsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Ad. 2. at-punkt:
Nattelivsudvalget drøftede mulighederne for alternativ finansiering af udvalgets forslag til indsatser i 2024. På baggrund af drøftelserne blev det aftalt at fortsætte dette arbejde i arbejdsgruppen under Nattelivsudvalget, der i samarbejde med forvaltningen vil kvalificere, hvilke indsatser Nattelivsudvalget ønsker at fremme og finansiere.