Mødedato: 25.09.2024, kl. 16:00
Mødested: Københavns Rådhus

Opsamling på arbejdet i arbejdsgruppen under Nattelivsudvalget

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Nattelivsudvalget tager orienteringen om arbejdsgruppens arbejde med mulige initiativer i 2024 til efterretning,
  2. at Nattelivsudvalget tager stilling til finansiering af en workshop om ”fremtidens natteliv” i december 2024 med midler fra Nattelivspuljen.

Problemstilling

Arbejdsgruppen under Nattelivsudvalget består af:

  • Søren Rud (beboerne)
  • Lars Børsting (branchen)
  • Alexander Rastén Rydberg (kulturlivet)
  • Sofus Pilehave (unge/nattelivsgæster)
  • Bent Lohmann (lokaludvalg)

Den 27. august 2024 blev der afholdt møde i arbejdsgruppen under Nattelivsudvalget. Grundet restbeholdningen i Nattelivspuljen har arbejdsgruppen bl.a. drøftet mulige initiativer til finansiering i 2024.

På mødet blev følgende forslag/initiativer drøftet:

  1. Igangsættelse af undersøgelse om partybusser
  2. Kampagne mod stoffer i natteliv
  3. Oplysning/opbakning til personale om håndtering af stoffer i nattelivet (harm-reduction)
  4. Kortlægning af tomme indendørs lokationer/barriere for (dobbelt)anvendelse
  5. Udbredelse af viden om Nattelivsudvalgets indsatser
  6. Udarbejdelse af notat om muligheder for lydisolering af vinduer
  7. Udarbejdelse af notat om muligheder for anvendelse af belysning som tryghedsskabende faktor i nattelivet
  8. Studietur

I samarbejde med forvaltningen er der givet bemærkninger til forslagene, oplæg til videre proces samt et prisoverslag på udvalgte initiativer.

Løsning

I nedenstående tabel beskrives status samt oplæg til videre proces for de enkelte initiativer.

Det er vurderingen, at størstedelen af forslagene kan afholdes inden for den eksisterende budgetramme i forvaltningerne.

Nattelivsudvalget skal imidlertid tage stilling til finansiering af initiativ nr. 5 udbredelse af viden om Nattelivsudvalgets indsatser/afholdelse af workshop for interessenter ifm. revision af restaurations- og nattelivsplanen.

Indsats

Bemærkninger/videre proces

Prisoverslag

1. Igangsættelse af undersøgelse om partybusser

 

[TMF]

 

BR har pålagt TMU, med inddragelse af KFU, Nattelivsudvalget og politiet, at udarbejde et overblik over omfanget af kørsel med partybusser i København samt invitere operatørerne af partybusserne til en dialog om en fælles løsning på udfordringerne med partybusser i København.

 

Videre proces:

Forvaltningen har igangsat en undersøgelse med bidrag fra relevante aktører. Arbejdet vil som udgangspunkt være deskriptivt.

 

Kan afholdes inden for budgetrammen

2. Kampagne mod stoffer i natteliv

 

[KFF]

Det er forvaltningens vurdering, at initiativet kræver videre undersøgelse.

 

Videre proces

Forvaltningen foreslår, at Nattelivsudvalget på det kommende udvalgsmøde den 25. september 2024 drøfter muligheden for at iværksætte en kampagne mod stoffer i Københavns Natteliv. Såfremt det er udvalgtes ønske, vil forvaltningen arbejde videre med initiativet til mulig finansiering i 2025.

 

Kan afholdes inden for budgetrammen

3. Oplysning/ opbakning til personale om håndtering af stoffer i nattelivet (harm-

reduction)

 

[KFF]

 

Det er forvaltningens vurdering, at initiativet kræver videre undersøgelse.

 

Videre proces

Forvaltningen foreslår, at Nattelivsudvalget på det kommende udvalgsmøde den 25. september 2024 drøfter muligheden for at iværksætte en oplysningskampagne med fokus på ”harm-reduction” i nattelivet. Såfremt det er udvalgtes ønske, vil forvaltningen arbejde videre med initiativet til mulig finansiering i 2025.

 

Kan afholdes inden for budgetrammen

4. Kortlægning over tomme lokationer

/barrierer for (dobbelt)anvendelse til kultur/natteliv

 

[TMF]

Det er forvaltningens vurdering, at der inden initiativets finansiering bør udarbejdes et notat til Nattelivsudvalget over gældende retningslinjer for ibrugtagning mv. Herudover er der behov for, at typen/typerne af events til anvendelse af lokationerne afklares ved medlemmer af Nattelivsudvalget.

 

Videre proces:

Der udarbejdes et notat til mødet den 26. november 2024. TMF vil kontakte repræsentanter fra kulturlivet/erhvervet i Nattelivsudvalget for input til notatet.

 

Kan afholdes inden for budgetrammen

5. Udbredelse af viden om Nattelivsudvalgets indsatser

 

[KFF]

Det forvaltningens vurdering, at initiativet kan kombineres med inddragelsesprocessen for revision af kommunens restaurations- og nattelivsplan.

 

Videre proces

Forvaltningen lægger op til, at der afholdes en workshop i december 2024 med Nattelivsudvalget som afsender, hvor ”fremtidens natteliv” drøftes blandt relevante organisationer i København, herunder temaer fra arbejdet i Nattelivsudvalget. Indsigterne fra workshoppen kan anvendes i Nattelivsudvalgets arbejde med revision af en restaurations- og nattelivsplan i 2025.

 

75.000 kr.

6. Udarbejdelse af notat om muligheder for lydisolering af vinduer

 

[TMF]

På baggrund af Nattelivsudvalgets beslutning på mødet den 28. maj 2024 er TMF ved at udarbejde et notat vedr. reglerne for udskiftning af vinduer i fredede bygninger. Forvaltningen har i den forbindelse taget kontakt til Slots- og Kulturstyrelsen.

 

Videre proces:

Nattelivsudvalget forelægges notatet på mødet i Nattelivsudvalget den 26. november 2024.

 

Kan afholdes inden for budgetrammen

7. Udarbejdelse af notat om muligheder for anvendelse af belysning som tryghedsskabende faktor i nattelivet

 

[TMF]

 

På baggrund af Nattelivsudvalgets beslutning på mødet den 28. maj 2024 er TMF ved at udarbejde et notat vedr. mulighederne for at anvende lys som tryghedsskabende faktor i nattelivet.

 

Videre proces:

Nattelivsudvalget forelægges notatet på første udvalgsmøde i Nattelivsudvalget i 2025.

Kan afholdes inden for budgetrammen

8. Studietur

 

[KFF]

 

Der lægges op til, at Nattelivsudvalget søger viden om nattelivet i egen by ved en frivillig ekskursion en dag i København, hvor Nattelivsudvalget besøger 2-3 lokationer.

 

Videre proces:

Nattelivsudvalgets Sekretariat vil i samarbejde med arbejdsgruppen under Nattelivsudvalget planlægge besøgene.

 

Kan afholdes inden for budgetrammen

Videre proces

Forvaltningen arbejder videre med initiativerne drøftet på mødet i arbejdsgruppen under Nattelivsudvalget.  

Såfremt Nattelivsudvalget ønsker at afsætte midler til en workshop om ”fremtidens natteliv” i december 2024, vil forvaltningen planlægge workshoppen ved inddragelse af arbejdsgruppen under Nattelivsudvalget.

Beslutning

Ad 1. at-punkt:

Nattelivsudvalget tog orienteringen om arbejdsgruppens arbejde med mulige initiativer i 2024 til efterretning.

Ad 2. at-punkt:

Nattelivsudvalget besluttede af afsætte 75.000 kr. til finansiering af en workshop om ”fremtidens natteliv” i 2024 med midler fra Nattelivspuljen.

Til top