Godkendelse af tilføjelse til ansøgningsvejledningen til Nattelivspuljen
På et møde i Nattelivsudvalget den 19. februar 2024 drøftede udvalget kriterierne for uddeling af Nattelivspuljen, jf. udvalgets kommissorium.
Det blev aftalt, at arbejdsgruppen under Nattelivsudvalget skulle arbejde videre med en mulig præcisering af kriterierne for uddeling af puljen og forelægge arbejdet for Nattelivsudvalget.
På den baggrund har arbejdsgruppen under Nattelivsudvalget i samarbejde med forvaltningen udarbejdet et oplæg til en tilføjelse til ansøgningsvejledningen for Nattelivspuljen.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Nattelivsudvalget godkender arbejdsgruppens oplæg til tilføjelse til ansøgningsvejledningen til Nattelivspuljen.
Problemstilling
Som en del af Nattelivsudvalgets opgaver og leverancer, jf. udvalgets kommissorium, skal udvalget bevilge støtte fra Nattelivspuljen til forsøg og indsatser i Københavns natteliv. Ansøgninger til Nattelivspuljen skal, jf. Nattelivsudvalgets kommissorium, vurderes på baggrund af en række vejledende kriterier (se ansøgningsvejledningen på KK.dk).
De nuværende kriterier for uddeling af Nattelivspuljen:
- Der lægges vægt på, at ansøgningens formål er i overensstemmelse med visionen i den gældende restaurations- og nattelivsplan i Københavns Kommune
- Ansøgninger med 50 pct. medfinansiering fra nattelivets aktører vil blive prioriteret, men kriteriet kan fraviges, såfremt ansøgningen gælder realisering af et konkret initiativ i den gældende restaurations- og nattelivsplan
- Medfinansiering kan komme fra alle nattelivets aktører samt puljer af initiativer i København. Medfinansiering kan også udmønte sig i arbejdstimer
- Der vil blive lagt vægt på, om ansøgningen er indgivet af en lokal indsatsgruppe til løsning af konkrete udfordringer lokalt i nattelivet
Nattelivsudvalget besluttede den 19. februar 2024, at der skulle arbejdes med en mulig præcisering af kriterierne for uddeling af Nattelivspuljen med dét formål at fremme vejledningen af potentielle ansøgere til puljen, om Nattelivsudvalgets ønsker og prioriteringer vedrørende brug af puljemidlerne.
Løsning
På den baggrund har arbejdsgruppen under Nattelivsudvalget i samarbejde med forvaltningen udarbejdet følgende tilføjelse til ansøgningsvejledningen på kk.dk.
Oplæg til tilføjelse til ansøgningsvejledning til Nattelivspuljen:
Nattelivsudvalget prioriterer derudover:
Det bemærkes, at ansøgninger som falder inden for andre samlede fordelinger, som Festivalpulje, Megaeventpulje og kommunens musikaftaler, henvises til disse. Eksempler på projekter/indsatser, der tidligere er støttet af Nattelivspuljen:
|
Videre proces
Såfremt Nattelivsudvalget godkender arbejdsgruppens oplæg til tilføjelse til ansøgningsvejledningen, vil forvaltningen opdatere ansøgningsvejledningen for Nattelivspuljen på kk.dk.
Det bemærkes, at næste frist for ansøgning til Nattelivspuljen er den 19. april 2024.
Beslutning
Nattelivsudvalget godkendte arbejdsgruppens oplæg til tilføjelse til ansøgningsvejledningen til Nattelivspuljen.