Temadrøftelse: Creative Footprint-rapport København

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Nattelivsudvalget tager orienteringen om Creative Footprint-rapport København til efterretning,
2. at Nattelivsudvalget drøfter mulige tiltag for udbredelse af kulturbåret natteliv på baggrund af konklusioner og anbefalinger i Creative Footprint-rapporten for København.

Problemstilling

Nattelivsudvalget besluttede på mødet den 28. november 2023 at finansiere en undersøgelse af det kulturbårne natteliv i 2024.

Efter endt udbudsproces er der indgået aftale med leverandøren VibeLab om udarbejdelsen af en undersøgelse af det kulturbårne natteliv i København, en såkaldt Creative Footprint-rapport (CFP-rapport).

Løsning

VibeLab afleverede i januar 2025 en endelig afrapportering på Creative Footprint-analysen i København. Rapporten fremgår af bilag 3.1.

Creative Footprint (CFP) er en metode udviklet af VibeLab og forskningsenheden PennPraxis (etableret ved University of Pennsylvania), som undersøger kreative rum og fællesskaber for at analysere en bys musik- og nattelivskultur. VibeLab har tidligere udarbejdet samme rapporter for Berlin, New York, Tokyo, Stockholm, Montréal, Sydney og Rotterdam.

Grundlaget for rapportens konklusioner og anbefalinger er en dataindsamling bestående af bl.a. fysiske og online workshops med deltagere fra Københavns musik- og nattelivsscene, interviews samt kvantitative data fra Københavns Kommune. Herudfra har dataspecialister analyseret 15 nøgleindikatorer for musik- og nattelivssteder i København inden for tre overordnede kategorier:

• Space (vilkår og muligheder for brugere og arrangører af byens spillesteder og kreative rum)
• Community and Content (nattelivssteders facilitering af forskellige kreative formater, herunder prioritering af fællesskabsorienteret indhold)
• Framework Conditions (rammesætningen af love, regler og politikker for udfoldelse af kreative og/eller kunstneriske nattelivsaktiviteter)

Rapporten analyserer i alt 108 nattelivssteder ud fra ovenstående kategorier, og med afsæt heri udregnes en såkaldt Creative Footprint Score, som indikerer en bys samlede vilkår, rammer og muligheder for udfoldelse af det kulturbårne natteliv. 

Hovedkonklusioner og anbefalinger

København opnåede en samlet CFP-score på 7,54/10, hvilket er den næsthøjeste blandt alle byer med en CFP-rapport, kun overgået af Berlin med en score på 8,02/10. Nedenstående tabel 1 og tabel 2 illustrerer sammenligningen mellem CFP-byerne:

Tabel 1. Samlet Creative Footprint Score

Som tabel 2 viser scorer København højest i kategorien Space (8,57), mens Community and Content (7,24) og Framework Conditions (6,82) også ligger højt i sammenligning med de andre CFP-byer.

Hovedkonklusioner:

• København har den højeste koncentration af spillesteder per indbygger blandt CFP-byerne. Indre By og Christianshavn har flest spillesteder med 42 lokationer, dog er alle bydele repræsenteret in datasættet, hvilket er unikt for København.
• Den gennemsnitlige afstand mellem spillesteder er under 100 meter, hvilket et den korteste afstand blandt CFP-byerne. Tætheden af spillesteder følger bl.a. af byens offentlige transportsystem.
• Københavns udbud af nattelivsaktiviteter er generelt på et meget højt niveau, og deltagere i undersøgelsen roste variationen og kvaliteten af udbuddet, herunder kommunens kulturhuse.
• Selvom spillestederne generelt har en varieret størrelse og funktion, er der få små spillesteder (8 pct. af det samlede antal), som er vigtige for talentudvikling/vækstlaget. Manglen på mellemstore og store spillesteder blev også identificeret som en udfordring for kunstnere og arrangører.
• Spillestederne er koncentreret omkring områder med god transportadgang, og Københavns nattetransport er generelt velfungerende. Områder med høje huslejer, som Indre By, blev dog vurderet mindre tilgængelige for arrangører end mere prisvenlige bydele.

På baggrund af ovenstående fremsætter rapporten fem centrale anbefalinger for kommunens videre arbejde med det kulturbårne natteliv i København.

Anbefalinger:

1. Anerkend nattelivets værdi ved at inkludere nattelivsinitiativer i kommunale planer og fremme dialog mellem borgere, politikere og aktører i nattelivet.
2. Skab en samlet organisation for aktører i musik- og nattelivsscenen, som kan tilbyde støtte og styrke samarbejdet.
3. Skab forenkling og adgang for nattelivets aktører med én samlet indgang til tilladelser og bevillinger samt en mere gennemsigtig proces for ansøgninger.
4. Løs udfordringer med støj- og bevillinger ved at skabe flere muligheder for kort- og langsigtede koncepter gennem "matchmaking" mellem arrangører og ejendomsejere samt øget brug af byens kulturhuse.
5. Gør finansiering lettere tilgængelig ved at informere bedre om tilskudsmuligheder og reducere restriktionerne for, hvordan midlerne kan anvendes.

Rapporten indeholder i forlængelse heraf et oplæg til en såkaldt 365-dages procesplan for, hvordan anbefalingerne kan iværksættes hen over et år.

Forvaltningen bemærker, at anbefalingerne er taget i betragtning i forbindelse med udarbejdelse af førsteudkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2025, bl.a. gennem indsatsområderne Partnerskab for nattelivsaktører, Facilitering af dialog mellem kulturudøvere og grund- og ejendomsejere, Vejledende kommunikation (til kulturudøvere) samt Integration af natteliv i kultur- og byudvikling (s.4-6, vision).

Videre proces

CFP-rapporten forelægges Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget ifm. den politiske førstebehandling af udkast til Restauration- og Nattelivsplan 2025 på udvalgenes møder hhv. den 22. februar og den 24. februar 2025.

Rapporten offentliggøres på Nattelivsudvalgets hjemmeside på KK.dk sammen med en dansksproget version.