Orientering om indhold på møder i Nattelivsudvalget i 2024
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Nattelivsudvalget tager orienteringen om fokus for møderne i 2024 til efterretning,
- at Nattelivsudvalget godkender, at en arbejdsgruppe under Nattelivsudvalget arbejder med forslag til Budget 2025 til behandling på Nattelivsudvalgets møde den 28. maj 2024.
Problemstilling
Nattelivsudvalget besluttede ved skriftlig votering i december 2023, at Nattelivsudvalget skal afholde fire ordinære udvalgsmøder i 2024:
- Møde 1: mandag den 19. februar 2024, kl. 15.30-17.30
- Møde 2: tirsdag den 28. maj 2024, kl. 16.00-18.00
- Møde 3: onsdag den 25. september 2024, kl. 16.00-18.00
- Møde 4: tirsdag 26. november 2024, kl. 16.00-18.0
I 2023 var to ud af fire møder fokuseret i konkrete temaer: Kulturbåret natteliv samt Renhold og toiletter.
Løsning
Fokus for møderne i Nattelivsudvalget i 2024 er tilrettelagt ud fra relevante processer og begivenheder i Københavns Kommune.
Af bilag 3.1 fremgår et årshjul/overblik over 2024 for Nattelivsudvalget. Der tages forbehold for ændringer i processer vedr. behandling af politiske sager i 2024.
Der lægges op til, at temadrøftelserne som koncept fortsættes i udvalget i 2024. Oplæg til fokus for møderne i Nattelivsudvalget i 2024:
Møder i 2024 |
Fokus/indhold |
Møde 1: 19. februar |
Temadrøftelse: Tryghed i nattelivet Oplæg fra Sikker By og Københavns Politi. |
Møde 2: 28. maj |
Opsamling temadrøftelser/forslag til budget 2025 Opsamling på temadrøftelser (forslag fra arbejdsgruppe til Budget 2025 drøftes, herunder forslag ifm. undersøgelsen af festen i gaden). |
Møde 3: 25. september |
Temadrøftelse: Alkohol og stoffer Oplæg ved f.eks. Sundsforvaltningen/Center for Rusmiddelforskning/Center for Ungdomsforskning. |
Ekskursion Oktober |
Studietur for Nattelivsudvalget |
Møde 4: 26. november |
Temadrøftelse: Udvikling og proces for nattelivsområdet Oplæg ved Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen samt mulighed for at give input til proces og videre udvikling af området. |
Ansøgninger til Nattelivspuljen behandles på møde 1-3 i 2024.
Videre proces
Nattelivsudvalgets Sekretariat planlægger møderne i Nattelivsudvalget i 2024.
Beslutning
Ad 1. at-punkt:
Nattelivsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Ad 2. at-punkt:
Nattelivsudvalget godkendte, at en arbejdsgruppe under Nattelivsudvalget arbejder med forslag til Budget 2025 til behandling på Nattelivsudvalgets møde den 28. maj 2024.