Mødedato: 07.02.2023, kl. 16:00
Mødested: Københavns Rådhus

Meddelelser og eventuelt

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Nattelivsudvalget orienterer om punkter uden for den angivne dagsorden.

Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen meddelte, at arbejdet med afrapportering af kommunens arbejde på restaurations- og nattelivsområdet er igangsat. Nattelivsudvalget vil blive forelagt afrapporteringen på det efterfølgende møde i udvalget.

Teknik og Miljøforvaltningen meddelte, at forvaltningen vil udsende dokumenter til skriftlig høring i Nattelivsudvalget, herunder: Indstilling til Teknik- og Miljøudvalget vedr. fleksible pop-up dialogfora i regi af Restaurations- og Nattelivsplan 2021 samt kriterier for udvælgelse af en gadestrækning til genstand for undersøgelse af festen i gaden, jf. bilag 3.1.

Nattelivsudvalget rejste på forslag fra Marie-Louise Andreassen ønske om nedsættelse af en arbejdsgruppe i regi af udvalget, der skal forberede udtalelser fra Nattelivsudvalget til Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

Under eventuelt efterspurgte Sofus Pilehave en hyppigere mødefrekvens i Nattelivsudvalget.

Til top