Mødedato: 07.02.2023, kl. 16:00
Mødested: Københavns Rådhus

Orientering om lokale indsatsgrupper 2023

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Nattelivsudvalget tager forvaltningens orientering til efterretning,
  2. at Nattelivsudvalget giver input til lokationer for mulige lokale indsatsgrupper i 2023.

Problemstilling

Den 22. juni 2022 blev det besluttet i Nattelivsudvalget at iværksætte et pilotprojekt med lokale indsatsgrupper i Ny Adelgade og ved Sortedam Dosering.

Det blev derudover besluttet at nedsætte en følgegruppe bestående af Bent Lohmann, Jeppe Møller Herskind og Alexander Rastén Rydberg (Martin Gyldstrand (DRC) har sidenhen erstattet Jeppe Møller Herskind).

På Nattelivsudvalgets møde den 5. oktober 2022 blev det besluttet, at den første indsatsgruppe ikke skulle iværksættes i Ny Adelgade men derimod ved Gammel Strand/Nybrogade.

Forvaltningen har efterfølgende indgået aftale med to moderatorer, Mie Marcussen og Hans C. Viemose, til facilitering af pilotprojektet med lokale indsatsgrupper.

Løsning

Møder i den lokale indsatsgruppe på Gammel Strand:

  • Formøde for beboere den 8. november 2022
  • Formøde for erhverv den 9. november 2022
  • Møde i lokal indsatsgruppe på Gammel Strand den 23. november 2022
  • Møde i lokal indsatsgruppe på Gammel Strand den 31. januar 2023

Det forventes derudover, at endnu et pilotprojekt igangsættes i februar 2023 ved Sortedam Dossering.

På baggrund af pilotprojekterne udarbejdes en model for nedsættelse, facilitering og opsamling på lokale indsatsgruppe til brug fremover.

Nattelivsudvalgets Sekretariat har bedt om input fra følgegruppen, Teknik- og Miljøforvaltningen (støj og udeservering), Kultur- og Fritidsforvaltningen (Bevillingsnævnets Sekretariat og Natteværterne) til mulige lokale indsatsgrupper i 2023.

Nedenfor fremgår en liste over mulige lokationer for lokale indsatsgrupper i 2023:

Lokation                                 

Indstillet af:

Carlsberg-byen

TMF, Bevillingsnævnets Sekretariat

Refshaleøen

TMF, følgegruppe

Blågårdsgade

TMF, Bevillingsnævnets Sekretariat

Halmtorvet

TMF, Bevillingsnævnets Sekretariat

Sønder Boulevard

Bevillingsnævnets Sekretariat

Lange Linie

Bevillingsnævnets Sekretariat

Kødbyen

TMF

Fælledvej

TMF

Studiestræde

TMF

Gothersgade

TMF

Sværtegade

TMF

Lille Kongensgade

TMF

Læder Stræde

TMF

Vestergade

TMF

Det bemærkes, at listen ikke er prioriteret.

Videre proces

Forvaltningen arbejder videre med etablering af lokale indsatsgrupper i København.

Beslutning

Ad 1. at-punkt:

Nattelivsudvalget tog forvaltningens orientering til efterretning.

Ad 2. at-punkt:

Nattelivsudvalget gav projektets følgegruppe mandat til at give input til mulige lokationer for lokale indsatsgrupper i 2023.

Til top