Mødedato: 06.04.2022, kl. 09:00
Mødested: Københavns Rådhus

Formalia (Valg af næstformand og godkendelse af mødeplan)

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Nattelivsudvalget vælger en næstformand blandt forsamlingens medlemmer
  2. at Nattelivsudvalget godkender, den i løsningsafsnittet anførte, mødeplan for 2022.

Problemstilling

På Nattelivsudvalgets konstituerende møde skal udvalget, blandt sine medlemmer, vælge en næstformand til at fungere i formandens fravær, jf. Nattelivsudvalgets forretningsorden. Valget ledes af formanden.

Nattelivsudvalget skal derudover fastlægge en årlig mødeplan med faste mødedage og mødetidspunkter. Mødeplanen skal fastlægges på udvalgets første eller sidste møde, jf. Nattelivsudvalgets forretningsorden. Af udvalgets kommissorium fremgår det desuden, at Nattelivsudvalget minimum skal afholde fire møder årligt.

Løsning

Forvaltningen lægger op til, at der afholdes i alt fire møder i 2022. To møder inden sommerferien og to møder efter sommerferien. Møderne i Nattelivsudvalget vil således foregå på følgende datoer/tidspunkter:

Møde 1: onsdag den 6. april 2022, kl.  09.00-11.00

Møde 2: onsdag den 22. juni 2022, kl. 16.00-18.00

Møde 3: onsdag den 5. oktober 2022, kl. 16.00-18.00

Møde 4: onsdag den 7. december 2022, kl. 16.00-18.00

Videre proces

Forvaltningen planlægger og indkalder Nattelivsudvalget til udvalgsmøderne i 2022.

 

Beslutning

Bent Lohmann og Alexander Rastén Rydberg stillede op til posten som næstformand i Nattelivsudvalget.

Følgende medlemmer stemte på Bent Lohmann til posten: Lotte Juul, Gøje Rostrup og Bent Lohmann.

Følgende medlemmer stemte på Alexander Rastén Rydberg til posten: Mia Nyegaard, Lea Friedberg, Mikkel Skovgaard, Astrid Aller, Sofus Pilehave, Saoirse Eriksen, Jeppe Møller Herskind, Lars Børsting, Rikke Skov Bonde, Malika Henriques og Alexander Rastén Rydberg.

Alexander Rastén Rydberg blev dermed valgt som næstformand i Nattelivsudvalget.

Forvaltningen præciserede, at næstformandens opgave alene er at varetage mødeledelsen under formandens fravær.

Nattelivsudvalget godkendte mødeplanen for 2022.

Nattelivsudvalget besluttede at udvide mødet den 22. juni 2022 og anmodede Sekretariatet om at undersøge mulighederne for at indføje et dialogmøde med afholdelse inden sommerferien 2022. Sekretariatet ville vende tilbage herom efter påske.

Til top