Mødedato: 21.08.2014, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Mødeplan for 2015

Lokaludvalget skal beslutte datoer for lokaludvalgets møder i 2015.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller, 

1. at Indre By Lokaludvalg godkender planen for lokaludvalgets møder i 2015, der fremgår af løsningsafsnittet.

2. at Indre By Lokaludvalg godkender, at der behandles puljeansøgninger 5 gange årligt jf. den foreslåede mødeplan i løsningsafsnittet.

Problemstilling

Af hensyn til forvaltningernes planlægning af høringer af lokaludvalget, skal en mødeplan for 2015 besluttes nu. Der skal holdes ét møde i hver måned; dog ikke i juli måned. 

Lokaludvalget skal beslutte i hvilke møder, man ønsker at behandle puljeansøgninger.

Løsning

Datoerne for lokaludvalgsmøderne

Christianshavns Lokaludvalg har hidtil holdt møde den sidste onsdag i hver måned, mens Indre By Lokaludvalg har holdt møde den anden torsdag i hver måned. Denne kadence fungerer godt for sekretariatet og ønskes fortsat i 2014.

Undtagelserne herfra er: 

-
januar-mødet, hvor mødet afholdes den tredje torsdag i måneden (15. januar). Dermed har formandskabet og sekretariatet mulighed for at planlægge mødet og udsende dagsordenen efter juleferien 2014. 

-
februar-mødet, da den anden torsdag i februar ligger i uge 7, hvor mange er på vinterferie. I stedet holdes mødet den tredje torsdag i måneden (19. februar).

- maj-mødet, da den anden torsdag i maj 2015 er Kristi Himmelfartsdag. I stedet holdes mødet den tredje torsdag i måneden (21. maj).

- august-mødet, hvor mødet afholdes den tredje torsdag i måneden (20. august), da mange har sommerferie indtil da.

Datoer for behandling af puljeansøgninger

Lokaludvalget har tidligere besluttet at behandle puljeansøgninger hver anden måned. I nedenstående forslag til mødeplanen er det plottet ind i hvilke møder, puljeansøgningerne behandles.

Mødeplan

15. januar - med puljeansøgninger

19. februar

12. marts - med puljeansøgninger

9. april

21. maj - med puljeansøgninger

11. juni

20. august

10. september - med puljeansøgninger

8. oktober

12. november - med puljeansøgninger

10. december

Møderne afholdes kl. 18.30-22.00 i Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Økonomi

Lokaludvalgsmøderne finansieres af sekretariatsmidlerne. Ud over lokaleleje betales der for forplejning og annoncering.

Videre proces

Når lokaludvalget har besluttet mødeplanen, vil den blive offentliggjort på hjemmesiden og sendt til de lokale medier samt til forvaltningerne i kommunen. Lokaludvalgets møder vil løbende blive annonceret i de lokale medier og på lokaludvalgets hjemmeside.

Beslutning

1. Lokaludvalget godkendte planen for lokaludvalgets møder i 2015. Dog ændres sluttidspunktet for møderne til 22.30.
2. Lokaludvalget godkendte, at der behandles puljeansøgninger fem gange årligt jf. den foreslåede mødeplan.
Til top