Mødedato: 21.05.2015, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Offentligt dialogmøde om metroforpladser

Indre By Lokaludvalg skal afsætte penge til et offentligt dialogmøde om Cityringens metroforpladser i Indre By.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,
  1. at Indre By Lokaludvalg afsætter 8.000 kr. til et offentligt dialogmøde om forpladserne på Cityringens stationer i Indre By. Pengene tages af puljen "Borgerdialogaktiviteter".
  2. at Indre by Lokaludvalg udpeger tovholdere til i samarbejde med sekretariatet at planlægge og gennemføre mødet.

Problemstilling

På Metrogruppens møde den 22. april 2015 med Metroselskabet blev det aftalt, at Metroselskabet på et offentligt møde skal fortælle om indretningen af forpladserne på Cityringens metrostationer i Indre By: Rådhuspladsen, Gammel Strand, Kongens Nytorv, Marmorkirken og Østerport.

I et andet på punkt på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 21. maj 2015 er det foreslået, at lokaludvalget henvender sig til Borgerrepræsentationen om behovet for en ny vurdering af indretningen af Kongens Nytorv.

Løsning

Metroselskabet har efter mødet den 22. april 2015 understreget over for lokaludvalgets sekretariat, at mødet vil være af orienterende karakter, idet Metroselskabet og Københavns Kommune allerede har indgået aftale om indretningen af metroforpladserne. De forslag til ændringer, som lokaludvalget og/eller borgerne måtte have til indretningen, skal stiles til Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen. 

Formanden foreslår, at Indre By Lokaludvalg udpeger tovholdere til i samarbejde med sekretariatet at planlægge og gennemføre mødet. Metroselskabet forventer ikke at være klar til mødet på denne side af sommerferien. 


Økonomi

Det foreslås at afsætte 8.000 kr. til mødet. Der vi være udgifter til annoncering, lokaleleje og forplejning.

Videre proces

Sekretariatet og tovholderne aftaler det offentlige dialogmøde med Metroselskabet. Det holdes efter sommerferien 2015.

Metrogruppen og Metroselskabet har aftalt at mødes omkring den 1. september 2015 om aktuelle problemstillinger.
BILAG (kun digitalt)
Se eksempler på de nye byrum omkring forpladserne på Cityringens nye metrostationer her:
http://www.m.dk/#!/om+metroen/nyheder+og+presse/nyhedsartikler/2014/se+de+nye+stationsforpladser+i+kbh

Beslutning


  1. Lokaludvalget afsatte 8.000 kr. til et offentligt dialogmøde om forpladserne på Cityringens stationer i Indre By. Pengene tages af puljen "Borgerdialogaktiviteter".
  2. Lokaludvalget udpegede Anton Ørnbo Skovle til sammen med Metrogruppen og sekretariatet at planlægge og gennemføre mødet.
Til top