Mødedato: 21.05.2015, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6
Høringssvar om cykelsti/-baner i Holbergsgade og Toldbodgade
Se alle bilag
Til top
Indre By Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar om et projekt vedrørende cykelsti/-baner i Holbergsgade og Toldbodgade.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen, der fremgår af løsningsafsnittet, vedrørende et projekt om at anlægge cykelsti/-baner i Holbergsgade og Toldbodgade.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har bedt lokaludvalget om et høringssvar vedrørende et projekt for Holbergsgade og Toldbodgade, der skal give bedre forhold for cyklisterne. Projektet omfatter cykelsti og cykelbaner i gadeforløbet mellem Niels Juels Gade og Sankt Annæ Plads.
Forvaltningen vil etablere hævede flader i sammenhæng med overkørsler og større fortovsarealer ved alle sidegader.
På en delstrækning vil man etablere parkering med mulighed for af- og pålæsning. Det betyder, at der ikke kan være cykelsti på denne strækning.
Forvaltningen oplyser, at strækningen fra Cort Adlers Gade er udgået, da det ikke været muligt at etablere en løsning som politiet kunne godkende, hvor stoppestederne for turist- og sightseeingbusserne kombineres med cykelstier/cykelbaner på strækningen. Endvidere er det ikke muligt at etablere cykelsti-/bane i Toldbodgade grundet den smalle vejprofil.
Forvaltningen oplyser, at der er givet tilladelse til nedlæggelse af maksimalt 31 bilparkeringspladser i forbindelse med realisering af projektet.

Løsning
I lokaludvalgsmødet den 9. april 2015 udpegede lokaludvalget en tovholdergruppe bestående af Ole Bang, Henrik Anton Svendsen og Dorthe Lindberg til at håndtere borgerdialogen samt til at komme med et bud på et høringssvar. Endvidere besluttede lokaludvalget at samarbejde med Gammelholm Beboerforening og Nyhavnsgruppen om borgerdialogen og høringssvaret.
Lokaludvalget havde i samarbejde med Gammelholm Beboerforening og Nyhavnsgruppen et borgermøde om sagen den 11. maj 2015 på Charlottenborg.
Formanden foreslår, at lokaludvalget godkender nedenstående udkast til høringssvar fra tovholdergruppen, som er afstemt med Gammelholm Beboerforening og Nyhavnsgruppen.
Udkast til høringssvar
"Teknik- og Miljøforvaltningen har bedt lokaludvalget om et høringssvar vedrørende et projekt for Holbergsgade og Toldbodgade, der skal give bedre forhold for cyklisterne. Projektet omfatter cykelsti og cykelbaner i gadeforløbet mellem Niels Juels Gade og Sankt Annæ Plads.
Borgerdialog
Lokaludvalget havde i samarbejde med Gammelholm Beboerforening og Nyhavnsgruppen et borgermøde om sagen den 11. maj 2015 på Charlottenborg, hvor forvaltningen præsenterede cykelprojektet. Ca. 20 borgere deltog. Et referat af mødet er vedlagt. Endvidere har tre borgere kommenteret sagen på lokaludvalgets hjemmeside. Lokaludvalget beder om, at referatet og de modtagne kommentarer tages med i den videre proces.
Lokaludvalgets holdning
Projektets formål
"Projektet har til formål at forbedre cykelforholdene i Holbergsgade og Toldbodgade, ved at der etableres cykelsti-/baner i de berørte gader fra Niels Juels Gade til Sankt Annæ Plads. Derudover skal cyklisterne i fremtiden få lettere fremkommelighed samt en sikker, tryg og komfortabel forbindelse.”
Projektets formål er fuldt ud i overensstemmelse med den ”Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet”, som blev vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget (TMU) i 2009.
Kommunens projekt
Til trods for, at Teknik- og Miljøforvaltningen anfører, at ”behovet for gode cykelforhold vil øges, når den nye bro over Inderhavnen står færdig i 2015, hvilket vil generere endnu flere cyklister på strækningen”, opgiver Teknik- og Miljøforvaltningen i det foreliggende projektforslag på forhånd at opfylde formålet, efter at det ved udarbejdelsen af forslaget har vist sig, at det vil forudsætte smallere fortove (formentlig fra 3 til 2 fliserækker).
Forbedringerne for cyklister tvivlsomme
Dette betyder, at projektet kun vil kunne skabe mulighed for cykelstier i den øverste del af Holbergsgade mellem Holmens Kanal og Peder Skrams Gade, hvilket i øvrigt er den eneste strækning, hvor cyklistforholdene i dag er tålelige. Tryghedsfølelsen risikerer i øvrigt at blive falsk, når cykelstisikkerheden kun findes på en lille delstrækning, før man kastes ud mellem parkerede biler og ikke mindst store turistbusser i resten af gaden.
For at kompensere for cykelstiprojektets begrænsning foreslår forvaltningen, at der etableres hævede flader bl.a. ud for sidegaderne. Dette fraråder beboere imidlertid med henvisning til, at trafikintensiteten normalt hindrer høj hastighed samt at rystelserne vil kunne skade bygningerne på sigt.
Teknik og Miljøforvaltningen ønsker at styrke handelslivet og vil derfor ikke indføre smallere fortove som det f. eks. er gjort på Gl. Kongevej.
Så længe forvaltningen ikke er sindet at skabe forudsætningerne for cykelstier gennem hele Holbergsgade, findes det ikke rimeligt, at ”cykelstiprojektet” bruges som anledning til at nedlægge 25 parkeringspladser i Holbergsgade.
Hvad angår Toldbodgade må det tages til efterretning, at den smalle vejprofil med tovejs færdsel umuliggør anlæggelsen af cykelstier. Derimod bør der helt uafhængigt af cykelstiprojektet etableres stolper mellem vejbane og fortov i østsiden af gaden for at beskytte fodgængerne mod biltrafikken.
Konklusion
Efter en samlet vurdering må Indre By Lokaludvalg på denne baggrund klart fraråde, at forvaltningens projekt gennemføres. Under alle omstændigheder bør cykelprojektet udskydes til erfaringerne fra cykel- og gangbroen over Inderhavnen foreligger.
Med venlig hilsen
Bent Lohmann,
formand"

Økonomi
Lokaludvalget har afsat 15.000 kr. til borgedialogen.
Videre proces
Når lokaludvalget har besluttet høringssvaret, sender sekretariatet det til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Forvaltningen forventer, at projektet påbegyndes i efteråret 2015 og er færdigt ultimo 2015.

Beslutning
- Lokaludvalget godkendte høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen, der fremgår af løsningsafsnittet, vedrørende et projekt om at anlægge cykelsti/-baner i Holbergsgade og Toldbodgade.