Mødedato: 20.08.2015, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6
Kultorvet
Indre By Lokaludvalg skal beslutte en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen om Kultorvet.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,- at Indre By Lokaludvalg godkender henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen om Kultorvet, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
I lokaludvalgets møde den 11. juni 2015, under punktet "Åben spørgetid", bad en borger lokaludvalget om at sørge for, at der atter kommer københavnerbænke på Kultorvet. Hun oplyste, at som det er nu på Kultorvet, kan man kun sidde ned, hvis man sætter sig ved en udeservering og dermed betaler for det. Derudover ønskede hun mere rengøring på torvet samt at affaldsbøtterne flyttes væk fra det nye springvand i midten af torvet, da de er uæstetiske og grimme. Lokaludvalget bad på den baggrund formanden om en indstilling om behovet for københavnerbænke på Kultorvet og om udeserveringer.Løsning
Formanden foreslår følgende henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen:"Som det er nu, er der ingen siddemulighed på Kultorvet, medmindre man sætter sig ved en udeservering og dermed betaler for det eller man benytter den runde bænk i midten af torvet. Derfor beder Indre By Lokaludvalg Teknik- og Miljøforvaltningen om sætte københavnerbænke op på Kultorvet. Det vil særligt tilgodese de ældre og de bevægelseshæmmede.
Derudover foreslår lokaludvalget, at rengøringen på Kultorvet intensiveres samt at affaldsbøtterne flyttes væk fra midten af torvet, da de er uæstetiske og grimme.
Med venlig hilsen
Bent Lohmann,
formand"
Økonomi
Intet.Videre proces
Når lokaludvalget har besluttet henvendelsen, sender sekretariatet den til Teknik- og Miljøforvaltningen.I mødet den 10. september 2015 kommer formanden med en indstilling om udeserveringer.
Beslutning
Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Gunna Starck om at formulere henvendelsen således:
"Som det er nu, er der ingen siddemulighed med ryglæn på Kultorvet, medmindre man sætter sig ved en udeservering og dermed betaler for det eller man benytter den runde bænk i midten af torvet. Derfor beder Indre By Lokaludvalg Teknik- og Miljøforvaltningen om at sætte københavnerbænke op på Kultorvet. Det vil særligt tilgodese ældre og bevægelseshæmmede.
Derudover foreslår lokaludvalget, at rengøringen på Kultorvet intensiveres samt at affaldsbøtterne flyttes væk fra midten af torvet, da de er uæstetiske og grimme.
Endelig er en indskrænkning af det privatiserede serveringsareal ønskelig. Madvognene pynter heller ikke, og lugten er ind imellem knapt så appetitlig."