Mødedato: 20.08.2015, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Høring om forslag til Københavns Kommunes Budget 2016

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar om forslag til kommunens budget for 2016.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Indre By Lokaludvalg drøfter forhold i forslaget til kommunens Budget 2016, der angår Indre By
     
  2. at bemærkningerne fra Indre By Lokaludvalgs medlemmer om budgetforslaget for så vidt angår forhold i Indre By, som der i lokaludvalgsmødet måtte være flertal for, udgør lokaludvalgets høringssvar til Økonomiforvaltningen. Lokaludvalget bemyndiger formanden til at sammenfatte og sende høringssvaret. Hvis ikke der er bemærkninger til budgetforslaget, sender formanden høringssvaret, som fremgår af løsningsafsnittet.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har den 13. august 2015 bedt lokaludvalget om bemærkninger til forslaget til kommunens 2016 med svarfrist den 31. august 2015. Det bemærkes, at budgetforslaget er med forbehold for eventuelle bemærkninger fra Økonomiudvalget, som behandler sagen den 19. august 2015.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter budgetforslaget for så vidt angår de forhold, der angår Indre By. De bemærkninger fra lokaludvalget om budgetforslaget, som der måtte være flertal for, indsendes som høringssvar. Hvis ikke der er bemærkninger, foreslår formanden, lokaludvalget sender
følgende:

"Økonomiforvaltningen har den 13. august 2015 bedt Indre By Lokaludvalg om bemærkninger til forslaget til kommunens 2015 med svarfrist den 31. september 2015.

Borgerdialog
Med den korte høringsperiode har lokaludvalget ikke mulighed for at have borgerdialog om budgetforslaget.

Lokaludvalgets holdning
Indre By Lokaludvalg har med den korte høringsperiode ikke haft mulighed for at sætte sig ordentlig ind i budgetforslaget, men har følgende bemærkninger: 
  • Vi opfordrer til, at man stopper praksissen med afgiftsfrihed til mobilt gadesalg, da ordningen kan virke konkurrenceforvridende for faste butikker. Derudover mener lokaludvalget, at de mobile stader kan skabe behov for ekstra renhold, hvilket det er rimeligt, at de mobile gadesælgere får økonomisk ansvar for. 
  • Vi mener, at ordningen med kommunal overtagelse af renholdelsesansvar fra grundejere skal evalueres. Ordningen kan give god mening nogle steder, såfremt grundejerne ikke formår at løfte opgaven, men andre steder skal grundejerne måske have mulighed for at tilbagetage opgaven.
  • Vi opfordrer til, at man evaluerer afgiftsfriheden for udeserveringer, da der er ulemper ved ordningen, som bør føre til en justering.
  • Vi undrer os meget over høringsperioden. Hverken borgere eller lokaludvalg har mulighed for at forholde sig til det.
Med venlig hilsen

Bent Lohmann,
formand"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har besluttet høringssvaret, sender sekretariatet det til Økonomiforvaltningen.

Budgetforslaget skal behandles af Økonomiudvalget den 19. august 2015. Derefter skal Borgerrepræsentationen tage stilling til det. Det sker den 27. august og den 1. oktober 2015.

Beslutning

  1. På forslag fra Gunna Starck bemyndigede lokaludvalget formanden til at sende Økonomiforvaltningen et høringssvar om dels, at lokaludvalget har haft for kort tid til at komme med et kvalificeret høringssvar og dels at høringen ikke bør foregå i sommerferien.
Til top