Erfaringer med det lokale miljøarbejde i Indre By 2022-2024
Indstilling
Indstilling om,
- at indre By Lokaludvalg tager en orientering fra lokaludvalgsmedlem Michael Thorup om hans erfaringer med det lokale miljøarbejde i Indre By og med hans virke i Miljøpunkt Indre By & Christianshavns bestyrelse til efterretning.
- at Indre By Lokaludvalg drøfter orienteringen.
Problemstilling
Lokaludvalgsmedlem Michael Thorup har siden 2022 repræsenteret Indre By Lokaludvalg i Miljøpunkt Indre By & Christianshavns bestyrelse. Han har nu valgt at trække sig fra posten.
Løsning
I lokaludvalgsmødet den 20. februar 2025 orienterer Michael Thorup om hans erfaringer med det lokale miljøarbejde i Indre By og med hans virke i Miljøpunkt Indre By & Christianshavns bestyrelse.
Økonomi
Indre By Lokaludvalg har besluttet at betale Miljøpunkt Indre By & Christianshavn 680.000 kr. i driftsstøtte i 2025. Betalingen sker i tre rater.
Videre proces
Under et andet punkt på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 20. februar 2025 skal lokaludvalget vælge et lokaludvalgsmedlem til at repræsentere sig i Miljøpunkt Indre By & Christianshavns bestyrelse.
Beslutning
Sagen blev behandlet for lukkede døre.
- Lokaludvalget tog en orientering fra lokaludvalgsmedlem Michael Thorup om hans erfaringer med det lokale miljøarbejde i Indre By og med hans virke i Miljøpunkt Indre By & Christianshavns bestyrelse til efterretning.
- Lokaludvalget drøftede orienteringen.
- Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Lohmann om, at Miljøgruppen kommer med et oplæg til lokaludvalget om rammerne for det lokale miljøarbejde; dette med inddragelse af orienteringen fra Michael Thorup.
- Lokaludvalget godkendte et forslag fra Kjeld A. Larsen om, at Miljøgruppen inddrager Christianshavns Lokaludvalgs repræsentant i bestyrelsen for Indre By & Christianhavn, når den skal udarbejde et oplæg til lokaludvalget om rammerne for det lokale miljøarbejde.