B-sag: Høringssvar om cykelparkering
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg godkender bemærkningerne til Teknik- og Miljøforvaltningen om ønsker til cykelparkering og ladcykelparkering, som ses i bilaget.
Problemstilling
Med mail den 24. januar 2025 har Teknik- og Miljøforvaltningen bedt lokaludvalget om at kvalificere borgernes ønsker til cykelparkering og ladcykelparkering, som forvaltningen modtog via en spørgeskemaundersøgelse i december 2024.
I bilaget ses et kort med borgernes markering af ønsker til cykelparkering og ladcykelparkering samt en beskrivelse af de generelle indsigter, som kommentarerne i undersøgelsen giver. I bilaget ses desuden udvalgte specifikke kommentarer fra borgerne.
Lokaludvalget skal i sit høringssvar vurdere, om borgernes ønsker er relevante. Lokaludvalget skal derudover komme med input til steder, hvor der behov for cykelparkering og ladcykelparkering, som ikke fremgår af kortet med borgernes ønske.
Der er svarfrist den 28. februar 2025.
Løsning
Sekretariatet har bedt lokaludvalgets medlemmer og suppleanter om bemærkninger til sagen. Derudover er Byudviklingsgruppens medlemmer blevet bedt om bemærkninger.
De modtagne bemærkninger ses i bilaget.
Forpersonskabet foreslår, at lokaludvalget sender bemærkningerne til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Se ovenfor.