Høringssvar om Kommunens ældrepolitik "Lev stærkt hele livet"

Indre By Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om kommunens ældrepolitik 2015-2018 "Lev stærkt hele livet".

Formanden foreslår,

1. at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret til Sundheds- og Omsorgsudvalget om ældrepolitikken "Lev stærkt hele livet", der fremgår af løsningsafsnittet.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil gerne have bud på, hvordan man sikrer københavnerne et godt ældreliv med høj livskvalitet længst muligt og har fremlagt Kommunens nye ældrepolitik ’Lev stærkt hele livet’ i offentlig høring på Bliv hørt-portalen. Lokaludvalgets svarfrist er den 20. februar 2015. 

Forvaltningen mener, at ældre i København skal have hjælp og støtte til at kunne mestre deres egen hverdag mest muligt og fortsætte det liv, de altid har levet. Visionen er frihed, tryghed og medborgerskab. Det betyder, at københavnerne skal have frihed til at vælge tilbud, der passer til deres liv, og de skal være trygge ved, at kommunen sikrer en sammenhængende indsats og stiller med kompetent støtte, når de har brug for det. Samtidig skal flere borgeres ressourcer bringes i spil. Forvaltningen skal sikre de bedste betingelser for, at også de ældre medborgere kan udfolde deres engagement, hvad enten det sker som pårørende, medarbejder, frivillig eller bruger af ældreplejens tilbud.

Visionen sætter retning for udviklingen af tilbuddene på ældreområdet de næste fire år. .

Arbejdsgruppen Social, sundhed, ældre og integration har drøftet sagen og foreslår følgende høringssvar, som formanden tilslutter sig:

"Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har bedt Indre By Lokaludvalg om et høringssvar om Københavns Kommunes ældrepolitik 2015-2018 ”Lev stærkt hele livet”. Det er aftalt med forvaltningen, at lokaludvalget har svarfrist den 20. februar 2015.

Borgerdialog
Lokaludvalget har med annoncering gjort borgerne opmærksom på muligheden for at kommentere sagen på bliv hørt-portalen.

Lokaludvalgets holdning
Indre By Lokaludvalg mener overordnet, at det er svært at være uenig i de mål og indsatser, der skitseres i politikken og det giver anledning til at spørge,
- hvordan får man økonomiske ressourcer og kompetente medarbejdere til de mange indsatser?
- hvis ikke der er ressourcer og kompetencer til det hele: Hvordan prioriterer man?

Dermed også sagt, at lokaludvalget gerne havde set, at man i denne politik, der trods alt kun skal gælde i 4 år, havde været skarp på hvilke indsatser, forvaltningen og Borgerrepræsentationen mener, står først for og hvilke der kan sættes i værk senere.

Det tilsyneladende høje ambitionsniveau kan meget hurtig give bagslag. Der er ved at blive åbnet op for rigtig mange klager over, at løfterne ikke opfyldes. Sagsbehandlingen over klager tager ressourcer fra kerneopgaverne, så sænk hellere ambitionsniveauet til noget, der kan realiseres inden for de næste 4 år.

Gruppen af ældre i de enkelte bydele er meget forskellige fra hinanden. Der stor forskel på de ældres sociale forhold og deres sundhed i de forskellige bydele. Lokaludvalget havde derfor også gerne set, at man havde beskrevet, hvordan de forskellige mål og indsatser vægtes i de forskellige bydele.

Umiddelbart kunne man tro, at Københavns Kommunes ældrepolitik 2015-2018 ”Lev stærkt hele livet” retter sig mod alle ældre i kommunen. Men efter at have læst materialet er det vores indtryk, at politikken især retter sig mod de svage ældre; dvs. dem der får hjemmepleje og dem der er på et plejecenter. Så måske man skulle kalde det ”Københavns Kommunes omsorgspolitik 2015-2018 ”Lev godt og værdigt hele livet””.

Det er lokaludvalgets indtryk, at politikken stort set kun beskriver skadeafhjælpende indsatser, men ikke skadeforebyggende indsatser.
Eksempelvis kunne man beskrive, hvad man gør for at forebygge ensomhed og ikke kun beskrive hvad man vil gøre for de, der allerede er ensomme. Vinklen i politikken bør således være, at samfundet er inkluderende i forhold til de ældre og at de ældre ikke ses som en for samfundet belastende gruppe.

Under alle omstændigheder vil det være fint, hvis man i politikken indledningsvis definerer, hvad ”en ældre” er og beskriver de forskellige målgrupper for politikken. I den sammenhæng vil det også være godt med nogle tal på bydelsniveau på hvor mange borgere, der er i de forskellige målgrupper; fx hvor mange der bor på plejecenter, får hjemmepleje mv., samt hvordan det vil udvikle sig de kommende år.


Bemærkninger til ”Derfor skal københavnerne opleve”

Reformspor 1: Hjælp til at kunne selv – mestring af hverdagen

Om 1. punkt: ”at støtte og træning til at klare hverdagens gøremål selv er udgangspunktet for al den hjælp, der tilbydes af både hjemmeplejen og på plejecentrene.”

Lokaludvalget mener, at denne indsats skal prioriteres. Vi hører, at det er svært at få fat i fysioterapeuter til at træne de ældre.


Om 3. punkt: ”at vi sidestiller behov for hjælp ved både fysisk, psykisk og social mistrivsel – det vil sige, at vi udvikler flere tilbud i forhold til ensomhed, depression, seksuelle udfordringer mm.”

Lokaludvalget mener, at hensigten med denne indsats er prisværdig. Men man bør først og fremmest have fokus på at levere og til stadighed forbedre tilbud, der imødekommer de ældres basale behov som fx indbydende og nærende mad, god hygiejne, normal dagrytme, lægehjælp til tiden, mulighed for træning, selskab og hobbyvirksomhed osv. Organisationer som Røde Kors har mange tilbud til ældre og kan sikkert udvikle flere i den takt, der er behov for det. Så kommunens rolle bør i udgangspunktet være at formidle sådanne tilbud til de forskellige målgrupper, frem for selv at udvikle dem.


Reformspor 2: Plads til alle – flere valg og mere fleksibilitet

Om 1. punkt: ”at støtte og hjælp mere fleksibelt tilpasses hverdagens øvrige planer og aktiviteter, f.eks. tidspunkt for rengøring, træningstilbud, madordning osv.”

Lokaludvalget mener, at hensigten med denne indsats er prisværdig, men vurderer, at den er urealistisk, når man tager den nuværende virkelighed i betragtning. Forvaltningen skal passe på med løfte, der er vanskelige at opfylde. Så hellere sænke ambitionsniveauet til noget, der har en chance for at blive opfyldt indenfor de næste 4 år.


Om 2. punkt: ”at få bedre mulighed for at bruge kommunens tilbud, når man selv har tid, lyst og behov – f.eks. på de kommunale træningscentre eller aktivitetstilbud.”

Lokaludvalget foreslår, at denne indsats omfatter længere åbningstid i de kommunale tilbud.


Om 4. punkt: ”at information om kommunale tilbud og foreningstilbud til ældre bliver mere synlig – f.eks. gennem bedre informationsmateriale om tilbuddene, gennem en webportal over alle boligtilbud til ældre københavnere og gennem opsøgende arbejde i forhold til udsatte og ensomme ældre.”

Lokaludvalget foreslår, at forvaltningen med jævne mellem annoncerer de kommunale tilbud og foreningstilbuddene i lokalaviserne samt at de fra forvaltningen, der med jævne mellemrum tilser (visiterer) de ældre, der bor hjemme, informerer om tilbuddene. Især de ensomme kan have godt af at få ”et skub”.


Om 5. punkt: ”at der tilbydes ekstra tid til borgere i plejebolig – tid som de selv kan beslutte, hvordan skal bruges, måske til en cykeltur til det lokale loppemarked, til en svømmetur eller til at trække sig tilbage og få læst avisen højt.”

Lokaludvalget mener, at hensigten med denne indsats er prisværdig, men vurderer, at den er urealistisk, når man tager den nuværende virkelighed i betragtning. Plejehjemmene sørger for sådanne aktiviteter i dag, men man gør det for grupper og sjældent for individer. Det vil kræve mange ressourcer at leve op til løftet i 5.punkt.


Reformspor 3 – en serviceminded kommune – imødekommenhed og gode relationer skaber tryghed

Om 1. punkt: ”at medarbejderne har fokus på relationen og hvad den ældre sætter pris på”

Lokaludvalget mener, at hensigten med denne indsats er prisværdig, men vurderer, at det vil kræve, at vilkårene for medarbejderne på ældreinstitutionerne forbedres for dermed at få ændret medarbejderkulturen, så de ældres behov er i fokus hele tiden. Vi hører, at medarbejdernes vilkår ikke er gode nok, hvorfor de må gå på kompromis med deres faglighed. En større kontinuitet i de personer, der kommer i kontakt med den enkelte ældre vil styrke trygheden for de ældre betragteligt.


Om 2. punkt: ” at modtage hjælp og støtte af en fast kreds af borgere”:

Lokaludvalget mener som nævnt, at vilkårene for medarbejderne på ældreinstitutionerne skal forbedres for dermed at få ændret medarbejderkulturen, og herunder at få opbygget en stabil fast stab af kompetente medarbejdere på de enkelte institutioner. Det kan gøres med uddannelse, bedre arbejdsforhold og bedre aflønning. Vi hører, at der er en forholdsvis stor omsætning af medarbejdere på ældreinstitutionerne. Det kan hænge sammen med lønnen og med, at det at arbejde på ældreinstitutionerne har lav status.

Dertil kommer, at ældreinstitutionerne af jobcentrene mv. bruges som en indgang for at få arbejdsløse ind på arbejdsmarkedet. Der er mange gange tale om personer, som ellers har vanskeligt ved at begå sig på arbejdsmarkedet. Lokaludvalget har forståelse for, at ældreinstitutionerne bruges til dette, men fastholder man dermed den lave status, ældreinstitutionerne har, hvilket igen fører til gennemtræk af medarbejdere og en for ældre uheldig arbejdspladskultur.

Hensigten med indsatsen, der omtales i 2. punkt, er således prisværdig og indsatsen bør prioriteres, men det vil kræve en stærk ledelse, som har de fornødne ressourcer til at forandre kulturen og den status, arbejdet har. Som led i indsatsen bør man være bedre til at informere omverdenen om det givende ved at arbejde med ældre. Man skal fortælle de gode historier.


Om 4. punkt: ” at have mulighed for at vurdere den hjælp kommunen giver – f.eks. gennem brugertilfredshedsundersøgelser, bruger-pårørenderåd i hjemmeplejen, digitale spørgeskemaer mv.”

Lokaludvalget mener, at indsatsen bør prioriteres, men foreslår, at eksterne, og ikke forvaltningen selv, tilrettelægger, gennemfører og konkludere på brugertilfredshedsundersøgelserne, så der ikke er tvivl om konklusionernes legitimitet.

Lokaludvalget foreslår endvidere, at forvaltningen i videst mulig omfang opretter og servicerer bruger-pårørenderåd og benytter dem som sparringspartnere vedrørende driften af de forskellige ældreinstitutioner.


Reformspor 4 – Sammenhængende støtte – helhed på tværs af sektorer

Om 1. punkt: ”en sammenhængende og koordineret indsats, selv om man modtager forskellige tilbud eller tilbud på tværs af kommune, almen praksis og hospital”.

Lokaludvalget mener, at hensigten med denne indsats er prisværdig og at man kan komme langt, hvis man benytter de værktøjer til koordinering, man allerede har. Indsatsen bør også omfatte hjælpemiddelcentralen.


Om 2. punkt: ”at borgere i plejebolig kan vælge en læge, som er fast knyttet til centret og derfor kan indgå i et tæt samarbejde om at koordinere pleje og behandling”.

Lokaludvalget mener, at det er en god idé, men at man bør have tre læger knyttet til centret, så man er sikker på, at der er en læge, når der er brug for det. I dag bruger man vagtlæger, som alt andet lige må være en meget dyr ordning i forhold til en tre læge-ordning. Med en sådan ordning vil man desuden kunne spare på hospitalsindlæggelser.

Hvis lægerne har stuegang en gang om dagen, vil det give tryghed blandt de ældre og deres pårørende og der vil sikkert også være god økonomi i det.


Om 4. punkt: ”at være velinformeret om de tilbud og indsatser, som man modtager på tværs af sektorer, f.eks. via tilknytning til en forløbskoordinator.”

Som led i denne indsats skal man også have føling med, hvad de ældre interesserer sig for. Der skal være tid til at tale med den enkelte, således at man på individniveau kan formidle de rette tilbud og indsatser.


Om 5. punkt: ”at man modtager opfølgende behandling og/eller rehabilitering af høj kvalitet, uanset om man bor i eget hjem eller i plejebolig.”

Lokaludvalget mener, at skelnen mellem rehabilitering og træning er kunstig. I praksis er ”Rehabilitering” simpel træning.


Reformspor 5 – Den rette hjælp – specialiserede tilbud og kvalificerede medarbejdere
Lokaludvalget mener som nævnt, at man bør prioritere vilkårene for medarbejderne. Dermed får man også kvalificerede medarbejdere. Som led i denne indsats kunne man måske også fremhæve overfor medarbejderne, at alle ældre, man omgås, skal behandles med respekt og værdighed, uanset den ældres tilstand.


Om 1. punkt: ”at der løbende udvikles og søsættes nye tilbud til borgere med særlige pleje- og rehabiliteringsbehov, f.eks. i forhold til psykisk lidelse, neurologisk sygdom eller anden kronisk lidelse.”

Lokaludvalget mener, at hensigten med indsatsen er prisværdig og bør prioriteres. Vi hører, at medarbejderne ikke har viden nok til at håndtere de nævnte lidelser, så der er behov for indsatsen.


Om 2. punkt: Lokaludvalget foreslår, at sætningen rettes til: ”at få indbydende, nærende og i videst mulig omfang økologisk mad i hjemmepleje og plejebolig, som matcher ens behov, f.eks. ved besvær med at tygge og/eller synke maden.”


Om 3. punkt: Lokaludvalget foreslår, at sætningen rettes til: ”at borgere med demens eller andre hjernesygdomme og deres pårørende modtager den rette støtte, pleje og omsorg i alle faser af sygdommen.”


Om 4. punkt: ”at modtage tilbud, som er baseret på den nyeste faglige viden og de rette kompetencer.”
Lokaludvalget mener, at hensigten med denne indsats er prisværdig, men advarer imod at alt nyt skal afprøves. De gennemprøvede tilbud kan være udmærkede og vil næppe være så ressourcekrævende som at udvikle nye tilbud på baggrund af ny viden.


Om 5. punkt: ”at Københavns Kommune er drivende i at udvikle og afprøve nye velfærdsteknologier i samarbejde med private, forskningen m.fl. Og at man som borger bliver inddraget i denne udvikling.”

Lokaludvalget mener, at hensigten med denne indsats er prisværdig, men fraråder, at Københavns Kommune går forrest, da det er ressourcekrævende. Ressourcerne bør bruges til at styrke de eksisterende og afprøvede teknologier, der har vist sig at fungere.


Reformspor 6 – Københavnernes ressourcer i spil – alle kan bidrage med noget
Rammen for denne del af ældrepolitikken kunne være kommunale, brugerdrevede kvartershuse eller netværkshuse, der har til formål at bringe borgerne tættere sammen og derved skabe et fællesskab i hverdagen. Sådanne huse kunne formidle samarbejde på tværs af sektorer og generationer. Det nuværende kulturhus på Charlotte Ammundsens Plads kunne – som foreslået af lokaludvalget i Bydelsplan 2011 - som et eksperiment omdannes til et sådant hus. Eller man kunne omdanne nogle af de fritidshjem, der snart bliver ledige, til kvartershuse/netværkshuse.

Derudover bør plejecentrene være mere åbne over for det omkringliggende samfund så ressourcepersoner ude fra kan have aktiviteter på plejecentrene, fx loppemarked. Beboerne på plejecentrene kan nok ikke deltage i aktiviteterne, men de kan glæde sig over dem og plejecentrene vil få et statusløft.


Om 2. punkt: ”at få et samlet overblik over, hvor man kan bidrage som frivillig, hvad enten man er ung eller gammel – f.eks. på en hjemmeside eller ved vejledning fra kommunens medarbejdere.”

Lokaludvalget foreslår, at man indfører frivilligkoordinatorer, som har til opgave at få struktur på brugen af frivillige på 1-4 ældreinstitutioner. I Indre By kunne der f.eks. være en frivilligkoordinator for Nybodergården og Rosenborgcentret. Frivilligkoordinatorerne bør aflønnes, så der kan stilles krav til dem. Der kunne være unge studerende, som varetager opgaven.


Om 4. punkt: ”at ældreklubber i højere grad er opsøgende i forhold til at bekæmpe ensomhed og inddrage isolerede ældre i foreningslivets fællesskaber.”

Lokaludvalget mener ikke, at ældreklubberne skal forpligtes til dette. Klubbestyrelserne har formentlig nok at se til med at drive klubberne og da kommunens visitatorer har et godt kendskab til de ensomme ældre, bør det i stedet være dem, der har en opsøgende rolle.

De ensomme bør i sær tilskyndes til at deltage i fester og store arrangementer, som kommunen, ældreklubberne og de frivillige organisationer holder, for på den måde at give dem mulighed for at få kontakt til jævnaldrende.


Reformspor 7 – Omsorg for livet – plads til pårørende
Lokaludvalget foreslår, at 1. punkt rettes til: ”at plejecentrenes fysiske rammer er pæne, imødekommende og indbydende for pårørende, så også børn føler sig velkomne.”

Lokaludvalget mener ikke, at der som foreslået skal indrettes egentlige legeområder for børn, da antallet af børn, der besøger plejecentrene, er lille.


Om 2. punkt: ”at pårørende får nemmere ved at koordinere sin hjælp med hjemmeplejen eller plejecenteret – f.eks. ved forventningsafstemning og tydeligere kontaktveje.”

Lokaludvalget mener, at pårørende skal ses som en partner, der sammen med personalet arbejder for at skabe gode forhold for den ældre. De skal ikke ses som ”brugere af systemet”, men som nogle, der kan assistere såvel plejepersonalet som den ældre. De pårørende kommer ikke udefra, men er sammen med den ældre om at benytte hjemmeplejen eller plejecenteret.

Samtidig skal forvaltningen være opmærksom på de pårørendes behov for aflastning. Mange pårørende trækker et stort læs, men kan have behov for at blive frigjort for deres opgaver i forhold til den ældre en gang i mellem. Her skal forvaltningen kunne træde til med kort varsel.


Om 3. punkt: ”at livet i plejebolig giver bedre mulighed for at fortsætte samværet med de pårørende som en fortsættelse af hverdagen i den ældres tidligere hjem. Traditioner omkring fødselsdage og helligdage eller at måltider kan meldes til og fra løbende, hvis man selv vil lave mad.

Hvis det skal forstås sådan, at den ældre selv skal lave mad, er indsatsen urealistisk. Lokaludvalget forstår derfor sætningen sådan, at pårørende er velkomne til at lave mad – også til den ældre.


Reformspor 8 – Varierede og integrerende boligtyper – boliger, der skaber liv

Om 1. punkt: ”At få vejledning fra kommunen, hvis man ønsker at tage et privat initiativ til at skabe nye boligformer til ældre, f.eks. forskellige variationer af ældrekollektiver eller opgangsfællesskaber.”

Lokaludvalget synes, at det er et godt initiativ. Ældrekollegier, hvor ældre hjælper ældre kunne være blandt de nye boligformer.


Om 4. punkt: ”at både indretning og samværsformer på plejecentrene understøtter muligheden for at leve det liv, man gerne vil – mere hjem, mindre institution”.

Lokaludvalget mener, at hensigten med indsatsen er prisværdig, men plejecentrene bliver nok aldrig et hjem for den enkelte. Men som nævnt ovenfor er det vigtigt, at plejecentrene er pæne, imødekommende og indbydende samt åbne over for det omkringliggende samfund, således at beboerne på plejecentrene i mindre grad end ellers oplever dem som institutioner.


Om 5 punkt: ”at selvejende institutioner driver andre tilbud i tilknytning til plejecentrene for at styrke sammenhængen til det omkringliggende samfund, f.eks. undervisningstilbud, frivillige foreninger og lignende”.

Lokaludvalget er enig i, at selvejende institutioner skal kunne drive andre tilbud i tilknytning til plejecentrene, men det bør reguleres i driftsoverenskomsten.


Om 6. punkt: ” at alle plejecentre har etablerede samarbejder med f.eks. lokale foreninger, daginstitutioner og lignende”.

Lokaludvalget mener, at hensigten med indsatsen er prisværdig, men vurderer, at den vil være ressourcekrævende. En frivilligkoordinator, som foreslået ovenfor, kunne eventuelt også stå for denne opgave.


Reformspor 9 – Verdens bedste by – plads til alle aldre
Om 1. punkt: ”at aktive byrum tænkes sammen med behovet for, at de kan nydes, selv om man har brug for hjælpemidler, hvilesteder eller toiletfaciliteter”.

Lokaludvalget er enig i hensigten med indsatsen, men indretningen af byrummet skal ikke kun indrettes på de ældres præmisser. Indretningen skal afpasses, så alle aldersgrupper føler sig hjemme i byen.


Om 2. punkt: ”at det bliver lettere at fortsætte eller begynde et engagement i byens almindelige klubber og foreninger, selvom man bliver ældre”.

Lokaludvalget mener, at hensigten med indsatsen er prisværdig, men at forvaltningen skal nøjes med at opfordre klubberne til at tilgodesede ældre, men ikke kræve det af dem. I bund og grund er det klubbernes eget problem, hvordan de vil behandle deres ældre medlemmer. Evt. kan forvaltningen rådgive klubberne om, hvad der skal til for at tilgodese de ældre.


Med venlig hilsen

Bent Lohmann,
formand"

Intet.

Når lokaludvalget har besluttet høringssvaret, sender sekretariatet det til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Forvaltningen oplyser, at ældrepolitikken behandles af Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. marts 2015.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalget i høringssvaret anerkender forvaltningens vision, mål og indsatser. 

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Henrik Anton Svendsen om, at lokaludvalgets bemærkning til 5. punkt i reformspor 5 formuleres:
"Vi anerkender, at Københavns Kommune i kraft af sin størrelse er forpligtet til at gå forrest, men gør opmærksom på, at det kræver ressourcer. Der skal være en balance mellem udgifterne til udvikling og drift."

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann og Jan B. Sørensen om, at lokaludvalget i sit høringssvar tilkendegiver, at man ser frem til, at forvaltningen løfter sin faktiske indsats mod visionen og at der er økonomi til det.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Marietta Bonnet om, at lokaludvalget i høringssvaret foreslår, at der opstilles succeskriterier for målene, der omtales i politikken, samt beder om en konkretisering af, hvordan målene opnås.

Lokaludvalget godkendte høringssvaret til Sundheds- og Omsorgsudvalget om ældrepolitikken "Lev stærkt hele livet", der fremgår af løsningsafsnittet, med de ovennævnte tiltrådte ændringsforslag, idet formanden blev bemyndiget til at foretage redaktionelle ændringer.