Ansøgning om puljemidler: Projektet "Kom indenfor"
Ansøgning om puljemidler: Projektet "Kom indenfor"
Indre By Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 19. februar 2009
1. Ansøgning om puljemidler: Projektet "Kom indenfor"
IBL 38/2009
Indre By Lokaludvalg skal træffe beslutning om 1 ansøgning
om puljemidler
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden indstiller, 1. at Indre By Lokaludvalg giver tilsagn om støtte til Det Grønlandske Hus på 53.000 kr. til projektet "Kom indenfor"
|
PROBLEMSTILLING
For 2009 har Indre By Lokaludvalg fået bevilget 2.562.000
kr. i puljemidler til selvstændig varetagelse. Heraf har lokaludvalget indtil
nu disponeret for 353.363 kr.
Lokaludvalget har modtaget ansøgningen fra Det Grønlandske Hus om støtte til
projektet "Kom indenfor" på 53.000 kr. rettidigt, men sekretariatet har ved en
fejl ikke taget ansøgningen med i sagen på den ordinære dagsorden til mødet den
19. februar 2009 om ansøgning om puljemidler (punkt 9 på den ordinære
dagsorden).
LØSNING
Det Grønlandske Hus: Projektet "Kom indenfor"
Det Grønlandske Hus ansøger om 53.000 kr. til indretning af
et rastested i deres gård. Formålet med projektet er dels at skabe et sted i
Indre By, hvor man gratis kan slå sig ned og hvile sig og evt. spise sin
madpakke eller take-away, arbejde osv. og dels at Det Grønlandske Hus som et
stykke Grønland i Danmark forøger kontakten til københavnerne. Det Grønlandske
Hus betaler selv 18.000 kr. til projektet.
Arbejdsgruppen v/
· Et nyt miljø i Indre By for dialog og debat
· Nyskabende og kan danne skole for andre gårdmiliøer
· Oplysende om grønlændere i Danmark og om grønlandske forhold
· Integrationsfremmende for en minioritet"
Formanden indstiller: Lokaludvalget følger anbefalingen og støtter projektet med 53.000 kr.
ØKONOMI
Hvis lokaludvalget imødekommer ansøgningen, vil puljetrækket
være på 53.000 kr.
VIDERE PROCES
Når lokaludvalget har godkendt indstillingen, skriver
sekretariatet til ansøgeren om lokaludvalgets beslutning. Ansøgeren skal
efterfølgende aflægge regnskab for anvendelsen af støtten.
BILAG
1. Ansøgningen fra Det Grønlandske Hus