Mødedato: 18.08.2022, kl. 18:30
Mødested: MBK Kursuscenter, Pilestræde 61

B-sag: Henvendelser til lokaludvalget, august 2022

Indre By Lokaludvalg skal tage håndteringen af henvendelser til lokaludvalget til efterretning.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager håndteringen af henvendelser til lokaludvalget siden sidste  lokaludvalgsmøde til efterretning.

Problemstilling

Borgere har henvendt sig til lokaludvalget.

Løsning

1. Din betjent

Med mail den 22. juni 2022 skrev en borger, at hun modtager nyhedsmail fra lokaludvalget  med information om, at det er muligt at kontakte  Københavns Politis "Din betjent"-ordning, men at hun mange gange forgæves har forsøgt at kontakte betjenten der høre til Strøget og Nyhavn. Hun finder initiativet nyttesløst.

Hun kontakter "Din betjent", fordi hun ikke kan opholde sig og sove i hendes lejlighed i Skindergade torsdag, fredag og lørdag, fordi Skindergade har udviklet sig til en en gade, hvor muskelbiler kører meget stærkt, gasser op og larmer, fx. ved at dytte sig vej gennem gaden. Hun oplever, at muskelbilerne ofte kører rundt sammen og at der sælges stoffer fra bilerne om natten.

I ugen, hvor hun skrev til lokaludvalget, oplevede hun "private" studenterkørsler i bl.a. Skindergade og på Fiolstræde, hvilket hun også ville kontakte "Din betjent" om. 

Sekretariatet bad den 23. juni 2022 Københavns Politi svare borgeren og lokaludvalget. Svaret foreligger endnu ikke.

 

2. Parkeringspolitik

En borger orienterede med mail den 9. august 2022 om hans mailkorrespondance med teknik- og miljøborgmesteren om hendes parkeringspolitik, som han ikke er enig i. Han spurgte, hvad lokaludvalget mener.

Formanden vil svare, at det vil lokaludvalget tage stilling til i forbindelse med arbejdet med Indre By Bydelsplan.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

Beslutning


Lokaludvalget tog håndteringen af henvendelser til lokaludvalget siden sidste  lokaludvalgsmøde til efterretning.

Til top