Mødedato: 18.08.2016, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Meddelelser

 

 

Beslutning

Henvendelser fra borgere

Bent Lohmann orienterede om henvendelser fra borgerne, som formandskabet foreløbig har bedt forvaltningen forholde sig til:

  • Forholdene i og omkring Tornebuskegade

  • Ønske om bedre trafiksikring ved Østerport

  • Sagen om nedlæggelse af p-pladser i Frederiksholms Kanal

  • Støj fra arrangementer i kvarteret ved Pilestræde

 

Ironman

Steen Juhl Olesen gjorde opmærksom på, at der ikke har været annonceret om konsekvenserne af Ironman-konkurrencen den 21. august 2016 for beboerne i Indre By. Dorthe Lindberg oplyste, at der er sat sedler op om det i hendes kvarter.

Bent Lohmann bad lokaludvalgets medlemmer maile til sekretariatet, hvis der er kvarterer, som har haft gener af events den 20. og 21. august 2016.

Posthuset i Købmagergade

På forslag fra Kjeld A. Larsen bad lokaludvalget formanden spørge forvaltningen om, hvad posthuset i Købmagergade skal bruges til.

Cykelruter

Kjeld A. Larsen orienterede om en folder om cykelruter i Kongens Enghave og på Vesterbro.

Lokaludvalget bad sekretariatet om at få folderen tilsendt.

 

Inderhavnsbroen

Dorthe Lindberg oplyste, at de hurtigtkørende cyklister på Inderhavnsbroen giver anledning til utryghed blandt fodgængerne på broen og på pladsen foran broen. Hun foreslog bump på broen.

På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget, at det senere i år vil evaluere broen.

 

Bilfri by

Anton Ørnbo Skovle og Marietta Bonnet oplyste, at Miljøpunktet planlægger at stå for aktiviteter på bilfri by-dagen den 18. september 2016. Lokaludvalgsmedlemmerne er velkomne til at foreslå Miljøpunktet hvilke aktiviteter, det skal være.

 


Til top