Mødedato: 18.08.2016, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Indre By Lokaludvalg skal tage orienteringer fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.


Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Indre By Lokaludvalg tager orienteringen fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.

Problemstilling

Arbejdsgrupperne mv. orienterer lokaludvalget om nyt.

Løsning

Lokaludvalgets egne arbejdsgrupper

  • Byudviklingsgruppen
  • Metrogruppen
  • Arbejdsgruppen Kultur, idræt, turisme og erhverv
  • Arbejdsgruppen Børn og Unge
  • Arbejdsgruppen Social, sundhed, ældre og integration
  • Puljeansøgningsgruppen
  • Tovholdergruppen vedr. bydelsplanprocessen

Lokaludvalgets samarbejdsprojekter

  • Arbejdsgruppen om "Til Havns"-projektet
  • Samarbejdet med Teknik- og Miljøforvaltningen om EU-mobilitetsprojektet "XCity"

Lokaludvalgets repræsentation i andre fora

  • Miljøpunkt Indre By-Christianshavn
  • Samarbejdsforum for nattelivet i Indre By
  • Følgegruppen vedr. Grønnegade
  • Nørre Kvarter-følgegruppen og Følgegruppen vedr. udvikling af Pisserenden
  • Følgegruppen vedr. Frederiksholms Kanal-projektet
  • Følgegruppen vedr. terrorsikring af Christiansborgs Slotsplads
  • Følgegruppen vedr. Papirøen

Økonomi

Intet.

Videre proces

Arbejdsgrupperne mv. mødes med jævne mellemrum.

 

Beslutning

Byudviklingsgruppen

Bent Lohmann oplyste, at Økonomiforvaltningen sender Trafikplan 2016 i høring hos lokaludvalgene, Ældrerådet og Handicaprådet ca. den 20 september med svarfrist den 28. oktober 2016. Trafikplan 2016 handler om den offentlige bustrafik i Hovedstadsregionen for så vidt angår S-busser og A-busser. Tanken er, at Trafikplan 2016 træder i kraft, samme dag som Metroringen åbner. Trafikplan 2016 handler ikke om lokale busruter.

Puljeansøgningsgruppen

Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalget skal tage stilling til otte puljeansøgninger i lokaludvalgsmødet den 8. september 2016.

Følgegruppen vedr. Papirøen

Bent Lohmann oplyste, at Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til et lokalplanforslag for Papirøen den 5. september 2016. Følgegruppen har møde inden da.

Arbejdsgruppen Kultur, idræt, turisme og erhverv

Niels Jarler oplyste, at Kultur- og Fritidsudvalget vil tildele et legat til Kultur- og Fritidsforvaltningens borgerservice, som skal finansiere en udvendig udsmykning af Borgerservice i Nyropsgade. Udsmykningen udvælges på baggrund af en lukket konkurrence.

Lokaludvalget bad formanden sende referatet af lokaludvalgets borgermøde i juni 2016 om Kunst i Byen til Kultur- og Fritidsforvaltningen og Kultur- og Fritidsudvalget.

Arbejdsgruppen om "Til Havns"-projektet

Bent Lohmann oplyste, at arbejdsgruppen har indstillet sit arbejde.

Samarbejdsforum for nattelivet i Indre By

Bent Lohmann orienterede om status på udkastet til en revideret restaurationsplan.

Følgegruppen vedr. Grønnegade

Svend Jørgen Thomsen oplyste, at selv om projektet er besluttet for længst, er det endnu ikke igangsat.

Nørre Kvarter-følgegruppen og Følgegruppen vedr. udvikling af Pisserenden

Marietta Bonnet oplyste, at projektet endnu ikke er igangsat. Imidlertid har Teknik- og Miljøforvaltningen gennemført et klimasikringsprojekt i kvarteret. Det har bl.a. betydet, at gamle brosten er blevet erstattet med en anden belægning og at fortovene er blevet bredere, hvorfor gaderne tager sig anderledes ud end før. Der var en forventning i gaderne om, at der ikke kunne ændres på belægningen, eftersom mange af husene er fredet. Der er derfor uiltfredshed i kvarteret.

Følgegruppen vedr. Frederiksholms Kanal-projektet

Steen Juhl Olesen oplyste, at Teknik- og Miljøforvaltningen har igangsat projektet.

Følgegruppen vedr. terrorsikring af Christiansborg Slotsplads

Bent Lohmann og Steen Juhl Olesen oplyste, at der er udformet et projekt, som afventer en politisk beslutning i Borgerrepræsentationen.

 

 

 

 

Til top