B-sag: Høringssvar om Bylivsgadeprojekter: Kastelsvej
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen, der ses i løsningsafsnittet, om et skitseforslag for Kastelsvej, som er et af 10 udvalgte projektområder fra Bylivsgadepuljens første ansøgningsrunde.
Problemstilling
Med mail den 9. juni 2023 har Teknik- og Miljøforvaltningen bedt om et høringssvar om et skitseforslag for Kastelsvej. Skitseforslaget er udarbejdet på baggrund af en idé, som en gruppe borgere har udarbejdet og sendt til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Se skitseforslaget i bilaget.
Teknik- og Miljøforvaltningen har bedt om at få lokaludvalgets høringssvar senest den 31. august 2023. Skitseforslaget er i offentlig høring på BlivHørt-portalen:
https://blivhoert.kk.dk/hoering/skitseforslag-kastelsvej
Baggrund
Borgerrepræsentationen har afsat en pulje på 10 mio. kr. til etablering af grønne bylivsgader i København.
Puljen kan finansiere projekter, som indeholder et eller flere af følgende tiltag:
- Lukning, ensretning eller andre trafikdæmpende tiltag på gaden
- Begrønning, herunder etablering af grønne bede og gadetræer
- Opholdsmøbler og byrumsinventar
- Cykelstativer
- Nedlæggelse af p-pladser
- Etablering af delebilspladser
Den 31. januar 2023 udløb fristen for at indsende idéer til projektområder. Efterfølgende har en faglig arbejdsgruppe udpeget 10 områder, hvor der i samarbejde med forslagsstillerne blev udarbejdet skitseforslag i løbet af foråret 2023.
Alle med tilknytning til gaden kunne være med til at indsende en idé, for eksempel:
- Grundejere (herunder andelsforeninger, ejerforeninger mv.)
- Beboerforeninger eller beboere
- Vejlaug
- Erhvervsdrivende og andre lokale aktører
- Lokaludvalg og miljøpunkter.
Løsning
Sekretariatet har bedt lokaludvalgets medlemmer og suppleanter om bemærkninger til sagen, som kan indgå i et høringssvar, men har ikke modtaget nogen. Sekretariatet har desuden forhørt sig om borgeres holdning på Facebook. Se bilaget.
Forslag til høringssvar
”Med mail den 9. juni 2023 har Teknik- og Miljøforvaltningen bedt om et høringssvar om et skitseforslag for Kastelsvej.
Lokaludvalget er positivt stemt overfor forslaget.
Med venlig hilsen
Bent Lohmann,
Indre By Lokaludvalg”
Økonomi
Intet
Videre proces
Når lokaludvalget har godkendt høringssvaret, sender sekretariatet det til Teknik- og Miljøforvaltningen.