Mødedato: 17.08.2017, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

B-sag: Distortion

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal beslutte at meddele forvaltningerne, at man ikke skal tillade distortion-arrangementer i Indre By.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender henvendelsen til Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, der fremgår af løsningsafsnittet, om ikke at tillade distortion-arrangementer i Indre By.

Problemstilling

Lokaludvalget havde et evaluerende borgermøde den 15. juni 2017 om Distortion 2017. Teknik- og Miljøforvaltningen og arrangørerne deltog.

Løsning

I bilaget ses sekretariatets noter fra borgermødet. På den baggrund foreslår formanden, at lokaludvalget skriver til Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen:

"Lokaludvalget havde et evaluerende borgermøde den 15. juni 2017 om Distortion 2017. Teknik- og Miljøforvaltningen og arrangørerne deltog.

Lokaludvalget konkluderer på baggrund af meldingerne på mødet, at Indre By herefter frabeder sig alle former for distortion-arrangementer i eller i nærheden af bydelen, herunder chillout- og børnearrangementer samt arrangementer på eller ved Dronning Louises Bro og arrangementer ved Søerne. Arrangementerne er en gene for beboerne og giver ikke Indre By noget igen.

Endvidere foreslår lokaludvalget, at kommunen indstiller sin støtte til Distortion. Pengene kan bruges bedre.

Med venlig hilsen

Bent Lohmann,
formand"

 

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har besluttet henvendelsen, sender sekretariatet den til Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

 

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte henvendelsen til Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, der fremgår af løsningsafsnittet, om ikke at tillade distortion-arrangementer i Indre By.
  2. Lokaludvalget bad formanden drøfte Distortion-arrangementet med de øvrige lokaludvalgsformænd med henblik på at vurdere, om de øvrige lokaludvalg har samme holdning til Distortion som Indre By Lokaludvalg. 

 

Til top