B-sag: Lokaludvalgets støtte til "Lydprojekt - Inderhavnsbroen"
Indre By Lokaludvalg skal beslutte, at det ikke vil opretholde tilsagnet til en borger om 15.000 kr. i støtte til "Lydprojekt Inderhavnsbroen".
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg bemyndiger sekretariatet til at meddele borgeren bag "Lydprojekt Inderhavnsbroen", at det ikke vil opretholde tilsagnet til ham om 15.000 kr. i støtte projektet. Det begrundes med, at projektet ikke udføres i Indre By.
Problemstilling
Indre By Lokaludvalg besluttede i sit møde den 4. maj 2017 at give tilsagn til en borger om en underskudsgaranti på 15.000 kr. til et lydprojekt under Inderhavnsbroen i perioden 1. juli -1. september 2017.
Den 13. juni 2017 oplyste borgeren, at de ansvarlige for drift af broerne i Indre København har meddelt ham, at der er nogle udfordringer omkring Inderhavnsbroen iøjeblikket, der ikke gør det muligt at lave lydprojektet pt. Til gengœld har de tilbudt at det kan udføres på Bryggebroen.
Sekretariatet meddelte ham den 15. juni 2017, at formanden og tovholderen for lokaludvalgets puljegruppe vil anbefale lokaludvalget at trække tilsagnet om støtte tilbage med henvisning til, at projektet ikke udføres i Indre By.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget bemyndiger sekretariatet til at meddele borgeren bag "Lydprojekt Inderhavnsbroen", at det ikke vil opretholde tilsagnet til ham om 15.000 kr. i støtte projektet. Det begrundes med, at projektet ikke udføres i Indre By.
Økonomi
Lokaludvalgets tilsagn om 15.000 kr. til "Lydprojekt Inderhavnsbroen" trækkes tilbage.
Videre proces
Sekretariatet orienterer borgeren om lokaludvalgets beslutning.
Beslutning
- Lokaludvalget bemyndigede sekretariatet til at meddele borgeren bag "Lydprojekt Inderhavnsbroen", at det ikke vil opretholde tilsagnet til ham om 15.000 kr. i støtte projektet. Det begrundes med, at projektet ikke udføres i Indre By.