Mødedato: 16.08.2018, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Reklamestander ved Østergade 47

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal tage formandens høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. ansøgning om opstilling af reklamestander ved Elgiganten på adressen 47 til efterretning.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager hans høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. ansøgning om opstilling af reklamestander ved Elgiganten på adressen 47 til efterretning. Høringssvaret fremgår af løsningsafsnittet.

Problemstilling

Med mail den 9. juli 2018 har Teknik- og Miljøforvaltningen bedt Indre By Lokaludvalg om eventuelle bemærkninger til

  • forvaltningens agterskrivelse af 14. juni 2018 til AFA JCDecaux vedr. ansøgning om placering af reklamestander ved Elgiganten på adressen Østergade 47, hvoraf det bl.a. fremgår, at kommunen bl.a. som følge af indkomne indsigelser mod AFA JCDecauxs ansøgning, herunder lokaludvalgets indsigelser, påtænkte at give AFA JCDecaux afslag på ansøgningen.
  • brev af 28. juni 2018 fra advokat Philip S. Thorsen, der repræsenterer AFA JCDecaux, som overordnet gør indsigelse mod kommunens påtænkte afgørelse.

Frist for svar var den 15. august 2018.

Løsning

Formanden har den 15. august 2018 sendt dette høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen:

"Med mail den 9. juli 2018 har Teknik- og Miljøforvaltningen bedt Indre By Lokaludvalg om eventuelle bemærkninger til

  • forvaltningens agterskrivelse af 14. juni 2018 til AFA JCDecaux vedr. ansøgning om placering af reklamestander ved Elgiganten på adressen Østergade 47, hvoraf det bl.a. fremgår, at kommunen bl.a. som følge af indkomne indsigelser mod AFA JCDecauxs ansøgning, herunder lokaludvalgets indsigelser, påtænkte at give AFA JCDecaux afslag på ansøgningen.
  • brev af 28. juni 2018 fra advokat Philip S. Thorsen, der repræsenterer AFA JCDecaux, som overordnet gør indsigelse mod kommunens påtænkte afgørelse.

 

Dette høringssvar er med forbehold for Indre By Lokaludvalgs stillingtagen til sagen i dets møde den 16. august 2018.

Borgerdialog
Da det har været sommerferie, har lokaludvalget ikke haft mulighed for at gennemføre borgerdialog om sagen.

Lokaludvalgets holdning
I lokaludvalget er vi fortsat ærgerlige over, at kommunen så en forretning i at indgå en aftale med AFA JCDecaux, der indebærer, at AFA JCDecaux kan opsætte reklamestandere på bl.a. Strøget. Derfor er det glædeligt, at kommunen som myndighed påtænker at give afslag på AFA JCDecauxs ansøgning om at opsætte en reklamestander ved Elgiganten på adressen Østergade 47.

Som nævnt i vores høringssvar af 26. september 2017 mener vi,

  • at reklamestandere ødelægger den karakter, som Indre By har og bør have.
  • at reklamestandere i særdeleshed ikke hører hjemme på Strøget, i Købmagergade, i Fiolstræde, på Kultorvet og på Kongens Nytorv.
  • at reklamerestandere på Strøget ikke harmonerer med hensigten med scenarie 1 og 2 i helhedsplanen for Strøget, som Teknik- og Miljøudvalget den 19. juni 2017 anbefalede overfor Borgerrepræsentationen.
  • at cykelparkering op ad reklamestandere udgør et problem i Indre By.
  • at den ansøgte reklamestander efter vores vurdering vil påføre ejendommene og  forretningerne i Østergade gener, der overstiger, hvad man som erhvervsdrivende må tåle i en handelsgade i en storby, hvor reklamer i byrummet forekommer.

Med venlig hilsen

Bent Lohmann,
formand"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet sender de eventuelle yderligere bemærkninger, som lokaludvalget måtte have til sagen, til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Beslutning

  1. Lokaludvalget drøftede formandens høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. ansøgning om opstilling af reklamestander ved Elgiganten på adressen Østergade 47.
  2. Lokaludvalget godkendte høringssvaret med følgende tilføjelse, som blev foreslået af Louise Hansen: "Den ønskede placering af reklamestanderen samt reklamestanderens størrelse og lysvirkning i de mørke timer bør efter lokaludvalgets vurdering føre til, at 

    kommunen vægter hensynet til de omkringboende borgere og erhverv højere end hensynet til AFA JCDecaux, når en afgørelse træffes i sagen."


     


Til top