Mødedato: 16.08.2018, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Indre By Lokaludvalg skal tage orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning


Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Indre By Lokaludvalg tager orienteringen fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalgets arbejdsgrupper

• Byudviklingsgruppen

• Restaurations-, Nattelivs- og Eventgruppen

• Puljegruppen

 

Kontaktgrupper

• Kultur

• Idræt

• Turisme

• Erhverv

• Socialområdet

• Sundhed og ældre

• Børn og unge (vakant)

• Integration (vakant)

 

Lokaludvalgets repræsentation i andre fora

• Repræsentation i bestyrelsen for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

• Repræsentation i Samarbejdsforum for nattelivet

• Følgegruppen vedr. vandkulturhus på Papirøen

 

Lokaludvalgets kvartersansvarlige

1. Middelalderbyen

2. Metropolzonen (Postdistrikt København V)

3. Nansensgade-kvarteret

4. Øster Farimagsgade-kvarteret

5. Østerport

6. Frederiksstaden og Nyboder

7. Gammelholm og Nyhavn

Løsning

Arbejdsgrupperne mv. orienterer lokaludvalget om nyt.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Arbejdsgrupperne mv. arbejder som aftalt i lokaludvalget.

Beslutning

Byudviklingsgruppen

Kjeld A. Larsen oplyste, at gruppens næste møde er den 29. august 2018. Gruppen skal bl.a. drøfte 
- rammerne for en evaluering af Axel Towers med en medarbejder fra Teknik- og Miljøforvaltningen
- borgerdialog om forslag til kommuneplanstrategi.

 

Restaurations-, Nattelivs- og Eventgruppen

Bent Lohmann oplyste,

  • at gruppen havde første møde i slutningen af juni måned. Gruppen besluttede at foreslå lokaludvalget at udarbejde et spørgeskema om restaurationsforskriften, som borgerne kan besvare på lokaludvalgets hjemmeside.
  • at der politisk er ønske om varsling af stop for natbevilling i hele Middelalderbyen.

Marietta Bonnet oplyste, at gruppen ønsker at få sat gang i nattelivsundersøgelsen, som lokaludvalget besluttede i 2017.

Steen Juhl Olesen oplyste, at der er kommet flere restauranter i Nybrogade med udeservering, men at der har været stille om Teknik- og Miljøforvaltningens anlægsprojekt for gaden.

 

Idræt, sundhed og ældre

Lokaludvalget bekræftede, at den har nedsat en kontaktgruppe for idræt, sundhed og ældre.

Turisme

Bent Lohmann oplyste, at han jf. lokaludvalgets beslutning den 14. juni 2018 har inviteret Wonderful Copenhagen og Økonomiforvaltningens Kontor for Vækst og Erhverv til et møde den 20. september 2018 med lokaludvalget om turisme og hverdagsliv i Indre By.

Integration

Lokaludvalget udpegede Sally Mountfield til at skrive udkast til høringssvar vedr. kommunens integrationspolitik, som lokaludvalget tager stilling til i mødet den 13. september 2018.

Til top