IT-refusion til lokaludvalgsmedlemmer
Lokaludvalg skal træffe beslutning om IT-refusionen til lokaludvalgsmedlemmer.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg beslutter, hvorvidt lokaludvalgsmedlemmerne skal have tilbud om refusion for internetforbindelse.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har vedtaget, at lokaludvalgets medlemmer (men ikke suppleanterne) kan få tilbud om refusion for internetforbindelse. Refusionen betales af sekretariatets budget.
Det er lokaludvalget selv, der beslutter, om udvalgets medlemmer skal have tilbud om refusion for internetforbindelse.
Indre By Lokaludvalgs beslutning den 17. maj 2018
- Lokaludvalget drøftede, hvorvidt lokaludvalgsmedlemmerne skal have tilbud om refusion for internetforbindelse.
- På forslag fra Sally Mountfield bad lokaludvalget sekretariatet undersøge, om medlemmer af andre lokaludvalg får tilbudt IT-refusion.
På forslag fra Jens Erik Frandsen bad lokaludvalget formanden om at foreslå de øvrige lokaludvalgsformænd og Økonomiforvaltningen, at man undersøger, hvorvidt der er økonomi til, at lokaludvalgsmedlemmer får stillet en tablet til rådighed, hvis medlemmerne af kommunens lokaludvalg hverken får IT-refusion eller dagsordensmateriale tilsendt på papir.
- Lokaludvalget udsatte sagen ind til ovenstående spørgsmål er besvaret.
Andre lokaludvalgs beslutninger
Sekretariatet har spurgt de andre lokaludvalgssekretariater, om medlemmer af andre lokaludvalg får tilbudt IT-refusion. Enkelte sekretariater har svaret:
Lokaludvalg |
IT-refusion |
Christianshavn |
Tilbydes |
Østerbro |
Tilbydes |
Indre By |
Afgøres 16. august |
Kongens Enghave |
Tilbydes ikke |
Vesterbro |
Tilbydes ikke. |
Brønshøj-Husum |
Afgøres senere |
Indre By Lokaludvalgs beslutning den 14. juni 2018
Udsat til lokaludvalgsmødet den 16. august 2018.
Løsning
Lokaludvalget skal beslutte, hvorvidt lokaludvalgsmedlemmerne skal have tilbud om refusion for internetforbindelse.Internetrefusionen er på maksimalt 175 kr. pr. måned pr. lokaludvalgsmedlem.
Økonomi
En beslutning om IT-refusion alle medlemmer i Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg vil udgøre en udgift på op til 96.600 kr. om året. Det samlede budget for sekretariatet i 2018 er på 233.700 kr.
Sekretariatets budget betaler bl.a. de to lokaludvalgs lokaludvalgsmøder, udgifter til interne møder fx med forvaltningen, kontorhold, sekretariatets IT, sekretariatets telefoner, bud til udbringning af papirdagsordener, printer, kopiering m.m. Ved siden af er der et budget til leje af lokale i Huset KBH til sekretariatets kontor samt til leje af Christianshavns Lokaludvalgs lokale i Beboerhuset.
Videre proces
Hvis lokaludvalget beslutter at lokaludvalgsmedlemmerne skal have tilbud om refusion for internetforbindelse, udsender sekretariatet retningslinjer for det.