Borgermøde om Sankt Jørgens Sø
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg holder et borgermøde den 18. september 2018 kl. 19.30-21.30 om skybrudsprojekt i Sankt Jørgens Sø.
- at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 20.000 kr. til borgermødet.
- at Indre By Lokaludvalg udpeger tovholdere til i samarbejde med sekretariatet at planlægge og gennemføre borgermødet.
Problemstilling
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget holder et borgermøde om skybrudsprojektet i Sankt Jørgens Sø den 18. september 2018 kl. 19.30-21.30. Forvaltningen inviteres til at præsentere projektet.
Formanden foreslår, at lokaludvalget holder et borgermøde om skybrudsprojektet i Sankt Jørgens Sø den 18. september 2018 kl. 19.30-21.30. Forvaltningen inviteres til at præsentere projektet.
Hensigten er at få afdækket fordele og ulemper for Sankt Jørgens Sø ved skybrudsprojektet og de tre scenarier, som forvaltningen har udarbejdet.
Formanden foreslår desuden, at lokaludvalget udpeger tovholdere til at planlægge og gennemføre borgermødet sammen med sekretariatet.
Økonomi
Det foreslås at afsætte 20.000 kr. til borgermødet. Der vil være udgifter til annoncering, lokaleleje og forplejning. Pengene tages af lokaludvalgets pulje til borgerdialogaktiviteter.
Videre proces
De udpegede tovholdere planlægger og gennemfører borgermødet i samarbejde med sekretariatet.
Sekretariatet informerer Nørrebro Lokaludvalg og Vesterbro Lokaludvalg om borgermødet. Det holdes den 18. september 2018 kl. 19.30-21.30. Sekretariatet er ved at finde ud af, hvor mødet kan holdes.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at holde et borgermøde den 18. september 2018 kl. 19.30-21.30 om skybrudsprojekt i Sankt Jørgens Sø.
- Lokaludvalget afsatte en ramme på 20.000 kr. til borgermødet.
- Lokaludvalget udpegede Bent Lohmann til at planlægge og gennemføre borgermødet sammen med sekretariatet.