Mødedato: 16.08.2018, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Sankt Jørgens Sø: Søvandring og åbent hus-arrangement

Indre By Lokaludvalg skal beslutte at deltage i Teknik- og Miljøforvaltningens søvandring den 23. august og i forvaltningens åbent hus-arrangement den 29. august 2018 om skybrudsprojektet "Skt. Jørgens Sø og Søpark."  

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg deltager i Teknik- og Miljøforvaltningens åbne søvandring den 23. august og i forvaltningens åbent hus-arrangement den 29. august 2018 om skybrudsprojektet "Skt. Jørgens Sø og Søpark", hvor projektets tre scenarier vil blive gennemgået. 
  2. at Indre By Lokaludvalg udpeger deltagere til at repræsentere sig i arrangementerne.

Problemstilling

Den 27. juni 2018 præsenterede Teknik- og Miljøforvaltningen tre scenarier for et skybrudsprojekt i Skt. Jørgens Sø for Nørrebro Lokaludvalg, Vesterbro Lokaludvalg og Indre By Lokaludvalg. Hensigten er, at søen skal fungere som regnvandsbassin ved skybrud. .

Forvaltningen inviterede lokaludvalget til at deltage i henholdsvis en offentlig søvandring torsdag den 23. august i et åbent hus-arrangement onsdag den 29. august 2018.

Søvandring torsdag den 23. august fra kl. 16.00 - 19.00: Mødested: Det mobile kontor, Svineryggen, ved Kampmannsgade.

Åbent hus onsdag den 29. august kl. 16.00 - 19.00, hvor de tre scenarier præsenteres: Afholdes i Søpavillonen, Gyldenløvesgade 24.

Forvaltningen har en annonceret arrangementerne i de københavnske lokalaviser og oprettet følgende hjemmeside https://www.kk.dk/skt-joergens-soe.

Det fremgår af annoncen, at det er muligt at besøge forvaltningens mobile minikontor ved Sankt Jørgens Sø og her give sin mening til kende. Det mobile minikontor er på Svineryggen ved den sydlige Sankt Jørgens Sø, ved Kampmannsgade. Åbningstiderne er:
Tirsdage og torsdage fra kl. 14-18
Onsdage og fredage fra kl. 10-14
Lørdag d. 18. august og søndag d. 19. august fra kl. 10-14.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget udpeger lokaludvalgsmedlemmer og -suppleanter til at repræsentere sig i Teknik- og Miljøforvaltningens søvandring torsdag den 23. august kl. 16.00 – 19.00 og i forvaltningens åbent hus-arrangement onsdag den 29. august 2018.

Formålet er, at lokaludvalgets holdning til sagen bliver kendt i offentligheden. Samtidig er der mulighed for at reklamere for lokaludvalgets borgermøde om sagen den 18. september 2018, jf. en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 16. august 2018. 

Økonomi

Intet.

Videre proces

I lokaludvalgsmødet den 13. september 2018 orienterer lokaludvalgets repræsentanter om søvandringen og om åbent hus-arrangementet.

 

Bilag

Annoncering af søvandring og åbent hus-arrangement:

https://www.kk.dk/skt-joergens-soe

Beslutning

  1. Lokaludvalget deltager i Teknik- og Miljøforvaltningens åbne søvandring den 23. august og i forvaltningens åbent hus-arrangement den 29. august 2018 om skybrudsprojektet "Skt. Jørgens Sø og Søpark", hvor projektets tre scenarier vil blive gennemgået. 
  2. Lokaludvalget udpegede Sally Mountfield og Erik Boye Jensen til at repræsentere sig i arrangementerne.
Til top