Skybrudssikring af Sankt Jørgens Sø
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg godkender henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen om skybrudsprojekt i Sankt Jørgens Sø, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Medlemsforslag fra Susan Brinck.
"Bidrag til høringssvar vedr. skybrudssikring i Sankt Jørgens Sø, København V
Foreningen Bo-Bedre-Bedst – der har til huse i Vestersøhus vil herved anmode Lokaludvalget for Indre By om at medtænke følgende synspunkter i lokaludvalgets høringssvar vedr. skybrudssikring i Sankt Jørgens Sø samt eventuelt bilægge Lokaludvalgets høringssvar foreningens individuelle høringssvar.
Generelt er foreningens medlemmer og stort set alle andre der bor i Vestersøhus bekymrede for hvad det politiske flertal i Københavns Borgerrepræsentation nu er ved at gøre såvel søen som bydelen til.
Bekymringer og kritik drejer sig ikke om, at vi ikke skal skybrudssikre - for det anser vi for både klogt og ansvarligt. Bekymringer og kritik drejer sig om måden man vil skybrudssikre på.
Bekymringer og kritik falder i tre hovedpunkter:
1. Beskyttelse af eksisterende værdifulde bynaturer
2. Omdannelsen af København til ét stort gøglerrum - tivolisering
3. Processen
1. Beskytte det vi har:
Når der har været tale om skybrudssikring i Sankt Jørgens Sø er sømiljøet konsekvent blevet omtalt som et kedeligt sted der ingen attraktionsværdi har.
Dette er ikke kun forkert, det er en manipulerende måde at omtale sømiljøet på – italesættelsen af søen som kedelig, tjener det formål at gøde jorden for at omdanne søen og dens bredder til endnu en gøglerpark, Der skal sættes "gang i den" ved søen, ligesom det er lykkedes på Islands Brygge, langs havnefronten, i Østre Anlæg og nu også i det nye kvarter ved Århusgade og Kvæsthusbroen.
Det eksisterende sømiljø er tvært imod meget værdifuldt og værdsat af københavnere og byens gæster. Det gælder selvfølgelig for den samlede søpark med alle tre søer set i en sammenhæng, men den del af søparken som Sankt Jørgens Sø udgør, afviger fra såvel Peblingesøen som Sortedammen ved at have et meget mere naturligt udtryk. Dette kvitterer fuglene da også for ved i høj grad at yngle i Sankt Jørgens Sø. Enhver der har lyst kan ved selvsyn konstatere dette ved at gå en tur langs søen i løbet af foråret, hvor såvel svaner, lappedykker, blishøns, ænder og mange flere fugle ligger på rede nærmest skulder ved skulder. Det er et overordentlig værdifuldt habitat for fugle, og mennesker omkring søen nyder det. At mennesker nyder det, ses ved at navnlig svanerne med deres store reder og loyale parforhold er yndede fotomotiver blandt byens turister.
I vinterperioden kommer andre fugle til, som ikke er der om sommeren fx troldænder ligesom der tidligt om morgenen er fiskehejregaranti. Dette ekstraordinære stykke bynatur er man ved at sætte over styr med endimensionale forestillinger om, hvad der er godt for en by at have.
At man overhovedet kan tænke på at forringe et sådant stykke bynatur er stærkt bekymrende.
2. Tivolisering af byens rum:
I den orientering som Center for Klimatilpasning gav for Lokaludvalget den 28. juni 2018 blev det fortiet, hvad det er man vil udover at skybrussikre. Dette opfatter vi som et forsøg på at forføre befolkningen. Vi ved fra andre møder, at man tænker i at etablere et badeland. Det italesættes som at skabe et attraktivt byrum og fortier at prisen er at ødelægge et eksisterende attraktivt byrum.
Men det er ikke det eneste:
Det politiske miljø i København er i forvejen ved ganske enkelt at ødelægge byen og gøre det umuligt at bo i indre by. Man etablerer havnebad mange steder, giver alkoholbevillinger i et fuldkommen hovedløst antal, tillader at der sælges alkohol fra hvert et gadehjørne på alle tider af døgnet, at fulde folk larmer, sviner, tisser og hærger overalt. Der er overhovedet ingen kontrol med nogen ting: Byens embedsværk og politikere tager ikke affære, politiet gør heller ikke, så selvom man egentlig har udmærkede regler for stort set alting, så er de ikke noget værd for der er ingen myndigheder der gør noget for at håndhæve dem. Det er et slaraffenland for mennesker med kortsigtede planer, som blot er ude for at more sig uden hensyn til andre eller på at tjene hurtige penge. Der er ingen god grund til også at omdanne Sankt Jørgens Sø til en sådan gøglerpark.
Det er ødelæggende – og uværdigt for byen. Det er en skræmmende tendens, som viser at almindelige mennesker – de mennesker der faktisk bor i København, som betaler skat og bidrager med deres tilstedeværelse til at byen opleves som en levende by til forskel fra byer som Barcelona og Venedig der er rene museumsbyer, ikke tages alvorligt og ikke regnes for noget.
Vi håber, at det politiske lag i København vil tale skybrudssikring, på en måde som bringer skybruds-sikring i fokus og have i tankerne, at det skal gennemføres på en så nænsom og ikke-indgribende måde som muligt.
3. Processen: Vores tredje kritik drejer sig om processen. Denne del falder i to dele:
3.1. Manglende respons på de spørgsmål som Lokaludvalget for Indre By allerede én gang har
stillet til byens politiske og administrative ledelse, samt den bundne opgave som Center for
Klimatilpasning har fået
3.2. Bemærkninger til den foreslåede høringsproces om de tre scenarier for Sankt Jørgens Sø
Ad. 3.1 Manglende respons:
Lokaludvalget for Indre By har allerede stillet nogle spørgsmål til byens politiske og administrative ledelse. Disse er ikke blevet besvaret. Da der blev efterlyst svar på nogle af disse spørgsmål ved mødet den 28. juni 2018, hvor de tre overfladeløsninger blev præsenteret, var svaret et flere gange gentaget omkvæd, at man alene var blevet bedt om at udtænke forslag til overfladeløsninger. Det må jo forstås på den måde, at der allerede er truffet beslutninger. Høringsprocessen er altså en skueproces. Man gør nar af borgerne.
Men spørgsmålene kalder forsat på svar og præsentationen har udløst nye spørgsmål, der også må besvares. Vi stiller på ny spørgsmålene og supplerer med vores nye. De listes op i det følgende, lad det være sagt straks: Nogle af spørgsmålene kan grammatisk besvares med et ja eller nej. Sådanne svar er selvsagt utilstrækkelige:
• Kan der gennemføres et skybrudsprojekt med samme virkning, uden at ændre på vandstanden i Sankt Jørgens Sø?
• Vil andre overfladeløsninger til at lede skybrudsvand bort fra Nørrebro, kunne erstatte
skybrudsprojektet for Sankt Jørgens Sø, fx en bedre udnyttelse af den gamle voldgrav i Ørsteds-parken, Øster Anlæg, Botanisk Have, Peblingesøen, Sortedammen og Kastellet.
• På hvilken måde kan Åbn Ladegårdsåen-projektet rent teknisk indgå i en løsning?
• Når nu det drejer sig om overskydende vand fra især Nørrebro, hvad er så årsagen til at
løsningerne alene søges løst ved indgreb i Sankt Jørgens Sø? Det har jo hidtil være god tone at man ikke eksporter problemer fra én bydel til en anden bydel, men søger problemerne løst der hvor de er.
• Hvordan vil man efter et skybrud genoprette renhed og hygiejne i Sankt Jørgens Sø (et sky-brud vil jo ikke indeholde rent vand)?
• At Center for Klimatilpasning, får stillet en bunden opgave, der udelukkende omfatter over-fladeløsninger vedr. Sankt Jørgens Sø indicerer, at man har planer for søen, som skal sniges ind. Vi ønsker den politiske og administrative ledelses bemærkninger til det?
• Planen – og traditionen - har været at Lokaludvalget for Indre By står for borgermøder om kontroversielle emner. Dette var også planen vedr. skybrudssikring i Sankt Jørgens Sø. At op-gaven flyttes til Center for Klimatilpasning indikerer, at man politisk og administrativt ønsker en forlods styret høringsproces og ikke tør åbne for at Lokaludvalget for Indre By sætter sit aftryk på møderne. Vi ønsker kommunens bemærkninger til dette.
- Vi ønsker indsigt i realistiske økonomiske scenarier for omkostningerne ved: o en rørløsning langs Sankt Jørgens Sø
- Underjordiske eller undersøiske bassiner, som kan håndtere de projekterede vandmængder
- En decideret begrundelse for at arbejde med omkostningstunge løsninger som scenarie 1 og 2, udover at undgå de ved scenarie 3 nødvendige pumpestationeri, i betragtning af vi trods alt taler om sikring mod 100 års hændelser.
- Vi ønsker ligeledes en forklaring på, hvorfor skybrudssikring er udskilt fra
Teknik- og Miljøforvaltningen og lagt i et selvstændigt center som Center for Klimatilpasning.
Ad. 3.2: Den planlagte sommerhøring:
Vi vil kritisere den proces der er skudt i gang og den tidsramme man arbejder med. At gennem-føre information og høringer med ekstremt korte varsler midt i sommertiden, mens mange er bortrejst, er nærmest uanstændigt. Borgermøder, informationskampagner og hvad der ellers planlægges må flyttes så det tidligst gennemføres i september og indbydelse og information må sendes ud til alle husstande i de berørte kvarterer med ordinær post. Vi opfatter det som udtryk for et demokratisk underskud, at man forcerer processen på denne måde.
Med venlig hilsen
Bo-Bedre-Bedst
Ved Susan Brinck"
Løsning
Formanden foreslår,
- at lokaludvalget drøfter medlemsforslaget fra Susan Brinck
- at lokaludvalget sender nedenstående henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen og teknik- og miljøborgmesteren
Henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen og teknik- og miljøborgmesteren
”Indre By Lokaludvalg er bekymret for, hvad kommunen er ved at gøre ved Sankt Jørgens Sø med det foreslåede skybrudsprojekt, som Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet tre scenarier for.
Bekymringen går ikke på skybrudssikring, for det anser vi for både klogt og ansvarligt. Bekymringen drejer sig om måden, man vil skybrudssikre på og ikke mindst om den manglende borgerinddragelse og manglende mulighed for indflydelse.
Overordnet har vi fire kritikpunkter:
1. Projektets betydning for den eksisterende værdifulde bynatur
2. De afledte konsekvenser af ideen om en søpark
3. Processen
4. Mangel på svar
1. Beskyt det vi har
Når snakken falder på skybrudssikring af Sankt Jørgens Sø bliver det eksisterende sømiljø konsekvent omtalt som et kedeligt sted, der ingen attraktionsværdi har.
Lokaludvalget mener, at det eksisterende sømiljø tvært imod er meget værdifuldt og værdsat af københavnere og byens gæster. Det gælder selvfølgelig for den samlede søpark med alle tre søer. Men den del af søparken, som Sankt Jørgens Sø udgør, afviger fra såvel Peblingesøen som Sortedam Sø ved at have et meget naturligt udtryk. Dette kvitterer fuglene for ved i høj grad at yngle i Sankt Jørgens Sø. Enhver, der har lyst, kan ved selvsyn konstatere dette ved at gå en tur langs søen i løbet af foråret, hvor såvel svaner, lappedykker, blishøns, ænder og mange flere fugle ligger på rede nærmest skulder ved skulder. Det er et overordentlig værdifuldt habitat for fugle. Og mennesker omkring søen nyder det. At mennesker nyder det, ses ved at navnlig svanerne med deres store reder og loyale parforhold er yndede fotomotiver blandt byens turister.
I vinterperioden kommer andre fugle til, som ikke er der om sommeren, fx troldænder, ligesom der tidligt om morgenen er fiskehejregaranti. Dette ekstraordinære stykke bynatur er man ved at sætte over styr med endimensionale forestillinger om, hvad der er godt for en by at have.
At man overhovedet kan tænke på at forringe et sådant stykke bynatur finder lokaludvalget stærkt bekymrende.
2. Tivolisering af byens rum
Sankt Jørgens Sø et godt eksempel på et værdsat stilleområde i København, som der bliver stadig færre af som følge af trangen til at aktivere de offentlige byrum
I den orientering, som Teknik- og Miljøforvaltningen gav lokaludvalget den 28. juni 2018, nævnte man ikke, hvad man vil med søen udover at skybrussikre den. Det ønsker vi et klart svar på, før man går videre med projektet, da man tidligere har skitseret en bademulighed i søen. Offentligheden og politikerne skal vide, at prisen et skybrudsprojekt i dette attraktive byrum er at ændre radikalt på dets udtryk og anvendelse. Med andre ord: Sankt Jørgens Sø er i fare for at blive tivoliseret sådan som det er sket med andre attraktive byrum. Der er ingen god grund til at omdanne Sankt Jørgens Sø til et nyt Islands Brygge.
Vi håber således, at når kommunen lave skybrudssikring, er kun skybrudssikringen i fokus og at det gennemføres på en så nænsom og ikke-indgribende måde som muligt.
3. Processen
Som nævnt for teknik- og miljøborgmesteren i vores møde den 8. august 2018 er vi kritiske overfor den manglende inddragelse af borgerne og lokaludvalget.
I høringssvar og henvendelser samt i bydelsplaner har Indre By Lokaludvalg gennem flere år opfordret kommunen til at gennemføre borgerdialog om skybrudsprojektet for Sankt Jørgens Sø - uden respons. Først nu - med en offentlig søvandring den 23. august og et åbent hus-arrangement den 29. august 2018 - vil forvaltningen tale med eller vel snarere fortælle borgerne om skybrudsprojektet. Arrangementerne annonceres i alle lokalaviser i kommunen i uge 33, dvs. en uge før det første arrangement.
Lokaludvalgets mulighed for at få indsigt i projektet har ligeledes været begrænset.
Men Sankt Jørgens Sø er for vigtig for lokalområdet og for byen som helhed til, at man på denne måde begrænser muligheden for offentlig debat om projektet, muligheden for at foreslå alternative løsninger og muligheden for at få svar på spørgsmål.
4. Spørgsmål
Men nu stiller vi spørgsmålene med henblik på at få svar, som kan indgå i den videre proces og debat:
- Kan der gennemføres et skybrudsprojekt med samme virkning, uden at ændre på vandstanden i Sankt Jørgens Sø?
- Vil andre overfladeløsninger kunne erstatte skybrudsprojektet for Sankt Jørgens Sø, fx gennem en bedre udnyttelse af den gamle voldgrav i Ørstedsparken, Østre Anlæg, Botanisk Have, Peblingesøen, Sortedam Sø og/eller Kastellet?
- På hvilken måde kan Åben Ladegårdsåen-projektet rent teknisk indgå i en løsning?
- Når det drejer sig om skybrudsvand fra især Nørrebro, hvad er så årsagen til at
problemet alene søges løst ved indgreb i Sankt Jørgens Sø? Det har hidtil være god tone, at man ikke eksporterer problemer fra én bydel til en anden bydel, men søger problemerne løst, der hvor de er. - Hvordan vil man efter et skybrud genoprette renhed og hygiejne i Sankt Jørgens Sø ? - et skybrud vil jo ikke indeholde rent vand.
- At Teknik- og Miljøforvaltningen får stillet en bunden opgave, der udelukkende omfatter overfladeløsninger vedr. Sankt Jørgens Sø indikerer, at man har yderligere planer for søen end blot skybrudssikring - sådan som vi tidligere har set illustreret. Hvad forestiller kommunen sig, at søen og søparken skal anvendes til?
- Lokaludvalget ser den hidtidige proces som en styret høringsproces. Kommunen tør ikke åbne for, at borgerne og Indre By Lokaludvalg kommer til orde. Vi ønsker kommunens bemærkninger til dette.
- Vi beder om gode begrundelser for at arbejde med omkostningstunge løsninger som scenarie 1 og 2, udover at undgå de ved scenarie 3 nødvendige pumpestationer. Vi taler trods alt om sikring mod 100 års hændelser.
- Endelig ønsker vi oplysning om omkostningerne ved:
- en rørløsning til Inderhavnen
- underjordiske bassiner eller bassiner under Søerne, som kan håndtere de forventede vandmængder.
Vi ser til frem til et skriftligt svar på ovenstående synspunkter og spørgsmål, som vi også vil fremføre i forbindelse med søvandringen den 23. august og åbent hus-arrangementet den 29. august 2018.
Derudover holder lokaludvalget et borgermøde den 18. september kl. 19.30-21.30, så vi kan få en debat med borgerne om fordele og ulemper ved projektet. Teknik- og Miljøforvaltningen er velkommen til at indlede mødet med at orientere om projektet som grundlag for debatten.
Borgermødet vil blive annonceret i lokale medier, der dækker Indre By Lokaludvalgs område. Derudover har vi orienteret Nørrebro Lokaludvalg og Vesterbro Lokaludvalg om borgermødet.
Med venlig hilsen
Bent Lohmann,
formand"
Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har godkendt henvendelsen, sender sekretariatet den til Teknik- og Miljøforvaltningen og teknik- og miljøborgmesteren.
Beslutning
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at det i henvendelsen skal understreges, at der har været et behov for borgerdialog om projektet, som ikke er tilfredsstillet, hvilket ikke er acceptabelt.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at det i henvendelsen skal understreges, at projektet har store konsekvenser for plante- og dyrelivet i Sankt Jørgens Sø.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jens Erik Frandsen om, at henvendelsen tillige stiles til teknik- og miljøborgmesteren.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at det af henvendelsen skal fremgå, at et skybrudsprojekt ikke skal ændre ved Sankt Jørgens Søs form og funktion, særligt fordi det vil gå ud over oplevelsen af naturen i søen.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at det af henvendelsen skal fremgå, at lokaludvalget foretrækker at skybrudsvand fra oplandet ledes direkte i havnen gennem et rør.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at henvendelsen tillige stiles til Teknik- og Miljøudvalget.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Lean Milo om, at det ikke skal fremgå af henvendelsen, at skybrudsprojektet for Sankt Jørgens Sø er ensbetydende med en tivolisering af området.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Ingolf Ibus om, at det af henvendelsen skal fremgå, at lokaludvalget ønsker, at de gældende frednings- og beskyttelsesbestemmelser for Sankt Jørgens Sø fastholdes.
Lokaludvalget godkendte henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen om skybrudsprojekt i Sankt Jørgens Sø, der fremgår af løsningsafsnittet, med de tiltrådte ændringsforslag, idet lokaludvalget bemyndigede formanden til at foretage redaktionelle ændringer.