Mødedato: 16.01.2025, kl. 18:30
Mødested: MBK Kursuscenter, Pilestræde 61

Input til den nationale cykelpulje

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen at indstille følgende til den nationale cykelpulje (i ikke-prioriteret orden):

    1. Brede cykelstier på strækninger i Indre By, hvor forvaltningen har registreret kapacitetsproblemer

    2. Løsninger på steder i Indre By, hvor cykeltrafikken på supercykelstier og i cykelgader skaber utryghed og mindsker fremkommeligheden for cyklister og fodgængere, der skal krydse supercykelstien eller cykelgaden. Et eksempel på et behov for en løsning er, hvor supercykelstien i Vendersgade krydser den centrale lokalgade Nansensgade. Et andet eksempel på et behov for en løsning er, hvor cykelgaden Vestergade krydser de lokale stræder Larsbjørnsstræde/Kattesundet.

    3. En analyse af cykelinfrastrukturen i kommunen, som kan munde ud i forslag til anlæg af mere direkte cykelveje fx. på tværs af Indre By mellem Vesterbro og Holmen.

    4. Trafiksikkerhedsprojekter på steder i Indre By, som forvaltningen ved, er usikre for cyklister.

 

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal forventeligt i marts 2025 tage stilling til, hvilke projekter der skal ansøges om medfinansiering til fra den nationale Cykelpulje 2025.

Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker at inddrage lokaludvalgene i kvalificeringen af mulige cykelpuljeprojekter frem mod Teknik- og Miljøudvalgets behandling af forvaltningens cykelpuljeansøgninger. 

I en mail den 3. december 2024 har Teknik- og Miljøforvaltningen bedt lokaludvalgene om at udfylde et skema med et til to forslag til cykelprojekter til ansøgningen. Fristen for at svare er den 17. januar 2025.

Teknik- og Miljøforvaltningen udvælger cykelprojekter til ansøgning på baggrund af kommunens strategier og planer på cykelområdet, lokaludvalgenes input og Vejdirektoratets kriterier for tildeling af midler fra den nationale cykelpulje.

Vejdirektoratets kriterier for tilskud er:

  • Bedre sammenhængende cykelinfrastruktur på tværs af kommunegrænser.
  • Øget fremkommelighed på cykelstier og etablering af nye cykelstier, der styrker pendling i både større og mindre kommuner.
  • Projekter, der gavner flest mulige cykelpendlere.
  • Forbedring af trafiksikkerhed og skolevejsnet.

Løsning

Forpersonskabet har drøftet sagen og foreslår, at lokaludvalget sender følgende input til Teknik- og Miljøforvaltningen i ikke-prioriteret orden:

  1. Brede cykelstier på strækninger i Indre By, hvor forvaltningen har registreret kapacitetsproblemer
  2. Løsninger på steder i Indre By, hvor cykeltrafikken på supercykelstier og i cykelgader skaber utryghed og mindsker fremkommeligheden for cyklister og fodgængere, der skal krydse supercykelstien eller cykelgaden. Et eksempel på et behov for en løsning er, hvor supercykelstien i Vendersgade krydser den centrale lokalgade Nansensgade. Et andet eksempel på et behov for en løsning er, hvor cykelgaden Vestergade krydser de lokale stræder Larsbjørnsstræde/Kattesundet.
  3. En analyse af cykelinfrastrukturen i kommunen, som kan munde ud i forslag til anlæg af mere direkte cykelveje fx. på tværs af Indre By mellem Vesterbro og Holmen.
  4. Trafiksikkerhedsprojekter på steder i Indre By, som forvaltningen ved, er usikre for cyklister.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet sender lokaludvalgets forslag til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Teknik- og Miljøudvalget vil forventeligt blive præsenteret for forslagene i marts 2025 og her beslutte hvilke projekter, der skal ansøges om medfinansiering til fra den nationale Cykelpulje 2025.

Den videre tidsplanen fremgår af notatet fra Vejdirektoratet, som ses i bilaget.

Til top