Mødedato: 15.09.2022, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Administrationsgrundlag for udeserveringer

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal beslutte at skrive til Teknik- og Miljøudvalget om behovet for et nyt administrationsgrundlag for udeserveringer mm.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger ham til at skrive til Teknik- og Miljøudvalget
  • at der behov for et nyt administrationsgrundlag for udeserveringer, som i højere grad end det nuværende administrationsgrundlag tager hensyn til naboer til udeserveringer samt til tilgængelighed
  • at der skal gebyr på udeservering for at styre udviklingen
  • at kontrollen med udeserveringer skal styrkes

jf. medlemsforslaget nedenfor..

Problemstilling

Medlemsforslag fra Mads Aarup:

"Stræderne og Strøgets Beboerforening beder lokaludvalget tage følgende to spørgsmål vedr. udeservering op med forvaltningen: 

  1. I et svar til Stræderne og Strøgets Beboerforening (SSBF) fra Line Barfod vedr. udeservering, skriver hun, at hun er klar over, at beboerne har gener fra udeservering, og at hun derfor vil arbejde for et "fælles administrationsgrundlag". Hun skriver endvidere, at hun vil foreslå, at der skal genindføres gebyr for udeservering. Lokaludvalget bedes opfordre Teknik- og Miljøudvalget - og evt. Borgerrepræsentationen - til at gennemføre Line Barfods forslag om "fælles administrationsgrundlag" samt gebyr for udeservering.
  2. SSBF foreslår, at der skrides hårdere ind - med sanktioner ved etablering af ulovlig udeservering. Der hersker lovløse tilstande på området, og der er både eksempler på årtier lange fortovsarrangementer såvel som løbende ny eksempler på udeserveringer uden tilladelse."

Mads Aarup henviser til svaret den 16. juni 2022 fra teknik- og miljøborgmester Line Barfod til Stræderne og Strøgets Beboerforening. Svaret med et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen ses i bilaget.

Løsning

Jf. medlemsforslaget ovenfor foreslår formanden, at lokaludvalget bemyndiger ham til at skrive til Teknik- og Miljøudvalget

  • at der behov for et nyt administrationsgrundlag for udeserveringer, som i højere grad end det nuværende administrationsgrundlag tager hensyn til naboer til udeserveringer samt til tilgængelighed

  • at der skal gebyr på udeservering for at styre udviklingen

  • at kontrollen med udeserveringer skal styrkes.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

Beslutning

Punkt 10  "Administrationsgrundlag for udeserveringer" og punkt 11 "Udeservering og udvidet udeservering" blev behandlet samlet.

 

  1. Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalgets henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget skal indeholde en bemærkning om, at lokaludvalget ønsker dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen om indholdet i et nyt administrationsgrundlag.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Steen Juhl Olesen om, at lokaludvalget skal foreslå Teknik- og Miljøudvalget, at udeserveringsarealer markeres.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Steen Juhl Olesen om, at lokaludvalgets henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget skal indeholde en bemærkning om, at ressourcerne til håndhævelse af administrationsgrundlaget skal stå mål med antallet af udeserveringer.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalgets henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget skal indeholde en bemærkning om, at det er tankevækkende, hvilke ressourcer der bruges på at køre varer til restaurationer i Indre By, der mestendels servicerer folk, som kommer kørende udefra til Indre By for at forbruge disse varer.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalgets henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget skal indeholde en bemærkning om, at erhvervene skal ligebehandles for så vidt angår betaling for anvendelse af kommunale arealer; dvs. at der skal indføres en afgift for etablering af udeserveringer på kommunale arealer.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Peter Muchinsky om, at lokaludvalgets henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget skal indeholde en bemærkning om, at der skal sanktioneres overfor restauratører, som overtræder reglerne for udeserveringer eller som har etableret en udeservering uden tilladelse; fx. ved fratagelse af bevillingen.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kren Nielsen om, at lokaludvalgets henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget skal indeholde en bemærkning om, at en tilladelse til udeservering ikke skal fornys automatisk, men at der skal ske en konkret vurdering af restauratørens evne og vilje til a overholde vedkommendes bevilling og reglerne for udeservering.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kren Nielsen om, at lokaludvalgets henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget skal indeholde en bemærkning om, at man ikke skal tillade barer i gaderummet. 

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Steen Juhl Olesen om, at lokaludvalgets henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget skal indeholde en bemærkning om, at udeserveringer optager en stadig større del af Gammel Strand.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalgets henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget skal indeholde en bemærkning om, at det af tilladelser til udeserveringer skal fremgå, at restauratørerne af hensyn til klimaet og el-forbruget ikke må opsætte varmelamper og lignende.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Peter Muchinsky om, at lokaludvalgets henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget skal indeholde en bemærkning om, at det af tilladelser til udeserveringer skal fremgå, at restauratørerne af hensyn til klimaet og el-forbruget ikke må opsætte højtalere udendørs.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Sally Mountfield om, at lokaludvalgets henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget skal indeholde en bemærkning om, at klager over en udeservering skal have vægt i et vist antal år, når en ansøgning om udeservering skal vurderes.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Sally Mountfield om, at lokaludvalgets henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget skal indeholde en bemærkning om, at kontrollen af udeserveringer skal ske, når udeserveringerne benyttes, fx omkring kl. 19.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Lean Milo om, at lokaludvalgets henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget skal indeholde et  spørgsmål om, hvorvidt man med Vejlovens § 64 kan politianmelde ejere af ejendomme med restaurationer, der ikke overholde reglerne for udeservering. I Vejlovens § 64 står der, at i byer og bymæssige områder kan vejmyndigheden efter forhandling med politiet bestemme, at grundejere, hvis ejendom grænser op til en offentlig vej eller sti, skal snerydde, glatførebekæmpe og renholde fortov og sti ud for ejendommen.


    Lokaludvalget bemyndigede formanden til at skrive til Teknik- og Miljøudvalget, at der behov for et nyt administrationsgrundlag for udeserveringer, som i højere grad end det nuværende administrationsgrundlag tager hensyn til naboer til udeserveringer samt til tilgængelighed. Formanden inddrage ovennævnte tiltrådte ændringsforslag i henvendelsen.



  2. Lokaludvalget bemyndigede formandskabet til at søge foretræde for Teknik- og Miljøudvalget i sager om udeserveringer på udvalgets dagsordener i 2022 og 2023.

  3. Lokaludvalget besluttede at bemyndige formanden til at anmode Teknik- og Miljøudvalget om, at man undlader at forlænge en ordning med udvidet udeservering uden at have styr på, hvad der sker i byrummet, og hvordan det påvirker berørte beboere.

  4. Lokaludvalget besluttede at bemyndige formanden til at anmode Teknik- og Miljøudvalget om, at man ser på, hvordan Kommunen kan få bedre styr på, hvordan udeserveringen fungerer i dag og øger kontrollen. Han henviser til registreringerne af udeserveringer, som Sally Mountfield har foretaget. Se bilagsoversigten.
Til top