Mødedato: 15.08.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

B-sag: Ændringer i budgettet for lokaludvalgets 2024-pulje

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal beslutte ændringer i sit budget for 2024-puljen.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender det nye budget, som ses i økonomiafsnittet nedenfor og i bilaget.

Problemstilling

Forskellige aktiviteter, som tidligere er besluttet, bliver ikke til noget. Derudover er der forslag om nye aktiviteter.

Løsning

Nedenfor beskrives de foreslåede budgetændringer.

Puljeansøgninger

Puljen til puljeansøgninger sættes op fra 340.000 kr. til 400.000 kr.

Til mødet den 15. august er der i sagen "Puljeansøgninger, august 2024"  indstillet, at lokaludvalget giver tilsagn for i alt 50.000 kr. til aktiviteter.

Til mødet den 15. august er der i sagen "Puljeansøgningen "Undersøgelse af om Københavns Kommune overholder gældende miljølovgivning ift. restaurationslivet – med fokus på natteliv og udeservering"" indstillet, at lokaludvalget giver et tilsagn om 2.500 kr. 

Til mødet den 15. august er der i sagen "Lokaludvalgets støtte til projektet "Mor hvorfor sover han der?"" indstillet, at lokaludvalget skal drøfte og beslutte, om det skal trække tilsagnet om 75.000 kr. til Det Runde Bord om støtte til tre fællesmiddage i 2024 tilbage. I forslaget nedenfor til et nyt budget er det forudsat, at lokaludvalget beslutter at trække tilsagnet tilbage.

 

Det lokale miljøarbejde

Miljøpunkt Indre By & Christianshavn havde i 2023 et overskud på driftsregnskabet på 44.890 kr. Driftsstøtten i 2024 fra Indre By Lokaludvalg, Christianshavns Lokaludvalg og kommunen er derfor i alt blev reduceret med 44.890 kr. Reduktionen fordeles på de tre parter. Driftsstøtten i 2024 fra Indre By Lokaludvalg sættes derfor ned fra 680.000 kr. til 660.922 kr.

 

Borgerdialogaktiviteter

Følgende aktiviteter, som lokaludvalget har besluttet at afholde, når næppe at blive afholdt  i 2024:

  • Byvandring: 'Dark design' versus inkluderende design i byrummet
  • Borgerdialog om udvikling af Nyboder og om indretning af Kronprinsessegade
  • Borgerdialog om udviklingen i Grønnegade-kvarteret og Mayonnaise-kvarteret.

Følgende aktiviteter skulle gennemføres som led i Teknik- og Miljøforvaltningens foranalyser vedr. flagskibsprojekter. Imidlertid har Teknik- og Miljøforvaltningen meddelt, at der ikke laves foranalyser, jf. svaret, som ses i bilagsoversigten..

  • Borgerdialog i juni om projekter i Middelalderbyen
  • Borgedialog i oktober om projekter i Middelalderbyen.

Ovennævnte fem aktiviteter udgår af budgettet.

 

Til mødet den 15. august er der indstillet at afsætte penge til følgende aktiviteter:

  • Offentligt orienteringsmøde og beboermøde om Danske Bank-området
  • Borgermøde om tryghed i Indre By.

 

Egne projekter

Rammen til egne projekter sættes op fra 170.000 kr. til 180.116 kr.

Eget projekt: Kommunikationsplanen
I kommunikationsplanen er beskrevet en række indsatser, der er budgetteret til 2024. Imidlertid har det vist sig, at flere af indsatserne ikke kan realiseres som antaget. Rammen til kommunikationsplanen sættes ned fra 170.000 kr. til 101.000 kr. Indsatserne, der ikke realiseres i 2024, vil blive taget med i forslaget til budgettet for lokaludvalgets 2025-pulje. Lokaludvalget skal i mødet den 14. november 2024 tage stilling til forslaget til budgettet for lokaludvalgets 2025-pulje.

Eget projekt: Lysfestival på Søerne
I mødet den 13. juni 2024 besluttede lokaludvalget, at det i et kommende møde vil drøfte, om det skal støtte Copenhagen Light Festivals projekt "Lysfestival på Søerne" og i givet fald hvordan. Lokaludvalget får en indstilling om dette til mødet den 12. september 2024. Foreløbig afsættes en ramme på 49.116 kr. til projektet.

Økonomi

Nuværende budget

Budget: 1.579.300 kr.

Budget

Disponeret

Forbrugt

Puljeansøgninger

340.000

366.408

78.158

Det lokale miljøarbejde

680.000

660.922

490.926

Borgerdialogaktiviteter

374.300

410.934

118.398

Egne projekter

170.000

200.000

0

Drift af debatvogn

15.000

9.000

7.457

Grønne affaldsfællesskaber

0

0

0

SUM

1.579.300

1.640.526

694.939

 

Forslag til nyt budget

 

Budget: 1.579.300 kr.

Nyt budget

Disponeret, hvis indstillingerne til lokaludvalgsmødet den 15. august godkendes

Forbrugt

Puljeansøgninger

400.000

343.908

78.158

Det lokale miljøarbejde

660.922

660.922

490.926

Borgerdialogaktiviteter

323.262

315.867

118.398

Egne projekter

180.116

180.116

0

Drift af debatvogn

15.000

9.000

7.457

Grønne affaldsfællesskaber

0

0

0

SUM

1.579.300

1.509.813

694.939

 

Se også bilaget.

 

Videre proces

Lokaludvalget arbejder i henhold til sit nye budget.

 

Beslutning

Lokaludvalget godkendte det nye budget, som ses i økonomiafsnittet og i bilaget.

Til top