B-sag: Høringssvar om forslag til budget 2025
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg bemyndiger forperson Bent Lohmann til at sende et høringssvar til Økonomiforvaltningen om forslaget til kommunens budget for 2025, jf. løsningsafsnittet.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen har sendte et forslag til kommunens budget for 2025 i høring med svarfrist den 21. juni 2024.
Lokaludvalget skulle i mødet den 13. juni 2024 tage stilling til et høringssvar, men nåede det ikke.
Det forventes, at Økonomiforvaltningen den 15. august 2024 sender forslaget til kommunens budget for 2025 i høring igen; denne gang med svarfrist den 2. september 2024.
Løsning
Det foreslås, at lokaludvalget bemyndiger forperson Bent Lohmann til at svare, at lokaludvalget henholder sig til sin ønskeliste, som blev sendt til medlemmerne af Borgerrepræsentationen den 17. januar 2024. Se bilaget.
Derudover foreslås det, at lokaludvalget bemyndiger forpersonen til at fremsætte ønske om, at der sikres en bevilling til natteværterne i 2025 og årene frem, idet natteværterne står overfor et delvist budgetudløb ved årets udgang.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Borgerrepræsentationen vedtager budgettet for 2025 den 3. oktober 2024.
Beslutning
Lokaludvalget bemyndigede forperson Bent Lohmann til at sende et høringssvar til Økonomiforvaltningen om forslaget til kommunens budget for 2025, jf. løsningsafsnittet.