Udeservering på parkeringsarealer
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter muligheden for, at cafeer, restauranter og barer får tilladelse af Teknik- og Miljøforvaltningen til at etablere udeservering på parkeringsarealer i Middelalderbyen.
- at Indre By Lokaludvalg drøfter og beslutter, om det skal klage til Teknik- og Miljøudvalget over Teknik- og Miljøforvaltningens svar den 6. juni 2024 til Københavnercafeen. Se svaret i bilagsoversigten.
Problemstilling
Medlemsforslag fra Mads Aarup:
"Jeg vil gerne have et punkt op, hvor vi taler om, at cafeer, restauranter og barer sidder på spring efter at få udeservering på parkeringsarealerne, så kampen om det er nok ikke overstået endnu (specielt ikke med den vage formulering "arealet skal SOM UDGANGSPUNKT ikke benyttes til udeservering, når p-pladser fjernes" i Middelalderbyen. Det kan tage udgangspunkt i Københavnercafeens henvendelse eller andre eksempler."
Mads Aarup henviser til Teknik- og Miljøforvaltningens svar den 6. juni 2024 til Københavnercafeen om forskellige forhold i Badstuestræde. Se bilaget.
Mads Aarup uddyber medlemsforslaget:
"Svaret er interessant af flere årsager:
1) forvaltningen gentager, at der som udgangspunkt ikke kan komme udeservering, at når fortove udvides som følge af Byrums- og trafikplanen vil der som udgangspunkt ikke blive tilladt større arealer til udeservering :
Borgerrepræsentationen har den 1. februar 2024 vedtaget et nyt admi-nistrationsgrundlag for udeservering. Det fremgår heraf, at udeserve-ring på offentlige vejarealer typisk er på fortove, pladser og torve – og dermed ikke på kørebanen. Dette er en videreføring af eksisterende praksis. Det fremgår også af den politisk besluttede Byrums- og Trafik-plan for Middelalderbyen, at i gader hvor fortove og vejarealer bliver udvidet med henblik på at skabe bedre forhold for fodgængere, vil der som udgangspunkt ikke blive tilladt større arealer til udeservering end hidtil.
2) Forvaltningen har meget hurtigt ført tilsyn og taget aktion (som beboere oplever vi sjældent, at forvaltningen er så hurtig...)
I forbindelse med din henvendelse har forvaltningens vejinspektør i In-dre By ført tilsyn i Badstuestræde. Forvaltningen har påtalt flere forhold. Containere mv. med undtagelse af to big bags er nu fjernet. Forvaltnin-gen følger op på forholdet, hvis de ikke er fjernet inden ugens udgang.
3) forvaltningen udtrykker "forståelse for borgerens tanker" (og i det her tilfælde er borger=cafeejer, dvs erhverv, Hvornår har forvaltningen skrevet det til os beboere? - vist aldrig! Og forvaltningen uopfordret har taget kontakt til andre "problemløsere". Det mindes vi heller ikke at have oplevet..?
Jeg har forståelse for dine tanker om at skabe noget tryghedsskabende i Badstuestræde. På baggrund af din henvendelse vil jeg orientere Kø-benhavns Natteværter samt de kommende Tryghedsvagter om din henvendelse og høre dem, om det er noget de vil have fokus på fremad-rettet.
4) forvaltningen henviser til Bylivsgadepuljen. Dette stik imod forvaltningens holdning om, at der IKKE skal lavet Bylivsgadeprojekter i Middelalderbyen, hvor Byrum og Trafikplanen er gældende:
Derudover kan jeg også henvise til kommunens Bylivsgadepulje, hvis dette kunne have interesse for jer. Bylivsgadepuljen | Byfornyelsespuljer (kk.dk)
Stræderne og Strøgets Beboerforening foreslår, at lokaludvalget klager til forvaltningen. Det er forkert vejledning til "borger" og i vores smag også ovre i det for erhvervsvenlige/tendiøse svar!"
Løsning
Lokaludvalget drøfter muligheden for, at cafeer, restauranter og barer får tilladelse af Teknik- og Miljøforvaltningen til at etablere udeservering på parkeringsarealer i Middelalderbyen.
Lokaludvalget drøfter og beslutter, om det skal klage til Teknik- og Miljøudvalget over Teknik- og Miljøforvaltningens svar den 6. juni 2024 til Københavnercafeen. Se svaret i bilagsoversigten.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Afhænger af drøftelsen.